Hvad er et blankolån?

Lån penge med blankolån direkte på computerenEfter en travl periode er jeg igen tilbage på bloggen med endnu flere begreber som skal forklares, så helt almindelige mennesker er bedre klædt på til at klare sig i det komplicerede finansielle system. Tidligere har disse sider båret mere præg af diskussion end af reel forklaring, denne gang vil der nok være tale om en blanding. Der vil mest af alt være forklaring, men det vil også tjene et væsentligt formål at diskutere begrebet, men dette vil mest af alt give sig selv senere i denne blog.

Begrebet denne gang er blankolån. I virkeligheden et ganske simpelt begreb som dog alligevel fortjener en forklaring idet det ikke er særligt simpelt første gang man stifter bekendtskab med det, men efter denne blog burde alt gerne stå lysende klart, og man glemmer aldrig, hvad et blankolån er igen.

I bund og grund er et blankolån det samme som de gode gamle forbrugslån. De fleste har nogenlunde klar idé om, hvad et forbrugslån er, og dermed også nu, hvad et blankolån er. Der er nemlig ikke store nævneværdige forskelle på de to lån. Blankolån er dog mest af alt et begreb der florerer på internettet og ikke helt så meget i bankerne, hvor forbrugslån ellers er et meget brugt begreb. Desværre ofte brugt i forbindelse med sætningen: “Det kan vi ikke give dig”.

Et blankolån er egentlig et lån på et mere eller mindre valgfrit pengebeløb som man derefter kan bruge på lige præcis hvad man har lyst til. Det kan jo i og for sig være en rigtig fin løsning i mange situationer. Vi kender alle sammen det med at man står og mangler penge her og nu. Man har brugt lidt for mange penge i den forgangne måned, og nu er der altså ikke flere tilbage. Her er blankolån en rigtig god løsning.

Det kan også være fordi man har lyst til at gøre noget spontant. Noget man ikke normalt gør – købe en ny stor forbrugsgode eller tage på en spontan tur eller rejse. Det er sådan noget der holder en kørende og hjælper med at gøre hverdagen både spændende og interessant.

Med et blankolån kan man sikre en højere grad af frihed i sit eget liv, så man kan gøre flere af ens drømme til virkelighed. Man kan lige pludselig forsvare at købe nogle af de ting man altid har ønsket sig – også rent økonomisk.

Internettet er den bedste mulighed

Hvis man gerne vil have et blankolån eller et forbrugslån, så er internettet din bedste ven. Det er meget lettere og meget mere overskueligt end at gå ned i banken for at låne penge. Nede i banken stilles der som udgangspunkt meget høje krav til, dig, hvordan du vil bruge pengene og ikke mindst til din privatøkonomiske situation. Det er ofte så høje og skrappe krav, at det kan være meget svært og uoverskueligt at efterleve dem som helt almindelig forbruger. Derfor møder bankerne også skarp og kvalificeret konkurrence fra de forskellige internetudbydere.

Det gør sig gældende på den måde, at udbyderne samler sig på forskellige formidlingssider, hvor de så kan reklamere for deres produkter. På den måde kan forbrugeren få et godt og grundigt overblik over de forskellige udbydere, og ikke mindst hvad de tilbyder. For det meste kan man nemlig se alle de relevante låneinformationer allerede på forsiden og så kan man så nærlæse dem på lånets egen side.

Der findes mange udbydere på markedet, og den skarpe konkurrence er udelukkende til gavn for forbrugeren. Man skal ikke lade sig forvirre af de mange udbydere, men i stedet bruge lidt tid på at sætte sig ind i dem og deres produkt. På den måde kan man finde en løsning der passer perfekt til de behov man har.

Derudover skal man huske at når konkurrencen er skarp, så er det altså kun de bedste og mest lukrative udbydere der overlever, for hvis nogle af dem ikke leverer deres produkter godt nok, så ryger de altså ud, så kan man ikke tjene penge.

Det betyder at forbrugerne kan føle sig helt sikre på at få en helt optimal løsning, når de gerne vil låne penge på internettet.

Det er både smart og fornuftigt, og så går det også hurtigt. Derudover skal man slet ikke leve op til de samme krav som man skal nede i banken.

Det er godt for forbrugeren og det er et produkt der er kommet for at blive, så der er ingen grund til at glemme ordet blankolån.

Hvad er fastkurspolitik?

Fastkurspolitikken har også betydning for rentenSå er vi atter vendt tilbage til den gode gamle begrebsguide, hvor der rent faktisk er tale om at et begreb bliver forklaret så de fleste kan forstå det og få lidt mere indsigt i den økonomiske verden. Denne gang er der tale om et økonomisk begreb, der befinder sig indenfor økonomisk politik på et lidt større og mere abstrakt internationalt plan.

Der er tale om begrebet fastkurspolitik, der første gang fandt vej til de danske medier, da daværende statsminister Poul Schlüter introducerede begrebet i 1982. Det er langt hen ad vejen et begreb der knytter sig til EU, eller EF som det hed dengang begrebet egentlig blev indført. I alt sin enkelthed betyder det sådan set bare at man vælger en knytte sin egen valuta til en anden valuta således at kurs differencen mellem de to møntenheder altid vil være nogenlunde den samme. Set med danske briller betyder dette, at vi lige for tiden har dette spænd i forhold til den fælles Europæiske mønt – Euroen. Derfor vil den skarpe observatør også have opdaget, at Euroen sjældent har en kurs der er højere end 7,5 i forhold til den danske krone, og sjældent lavere end 7,40.

Dette skyldes netop at man allerede i 1982 valgte at føre en fastkurspolitik. Den nuværende danske fastkurspolitik er overfor Euroen, hvorfor det kan undre at man allerede indførte den i 1982, hvor Euroen end ikke var indført. Dette skyldes naturligvis, at fastkurspolitikken på daværende tidspunkt var i forhold til den tyske D-mark. Senere er denne dog blevet erstattet med Euroen, hvorfor det mås ses som naturligt at Danmark fastholdt fastkurspolitikken i forhold til Euroen.

I det hele taget er det nok ikke så svært at forklare, hvad fastkurspolitik er. Det er i virkeligheden det modsatte af flydende valutakurser, hvor kursen kan have naturlige udsving og samtidig justeres efter politisk overbevisning. Med en fastkurspolitik vil to eller flere valutaer altid have nogenlunde den samme værdi overfor hinanden.

Den historiske baggrund

For at forstå fastkurspolitik til fulde så kan man være nødt til at forstå hvorfor den blev indført i Danmark. Der var tale om en disposition foretaget af Schlüter som reaktion på den valuta og pengepolitik der blev ført under Anker Jørgensen op gennem 1970erne i Danmark.

Her havde man i meget høj grad ført en aktiv valutapolitik og som modsvar på den økonomiske krise i 1970erne havde man forsøgt at devaluere den danske krone, så den blev mindre værd i forhold til andre valutaer så man således ville være mere attraktiv overfor udenlandsk handel. Dette skulle være mere til at skubbe gang i dansk økonomi igen.

I udgangspunktet er tanken faktisk ganske okay, og det kan bestemt virke på kort sigt. Det giver da helt sikkert den ønskede effekt mht. udenlandshandel og dermed en øget vækst. Men det er ikke just et sundhedstegn, for en økonomi, når man devaluere valutaen. Valutaens værdi vil i øvrigt være unaturligt lav selv efter væksten er begyndt at komme og her vil man så mærke de negative konsekvenser. Inflationen vil stige uforholdsmæssigt og det vil langsomt begynde at kunne ses på økonomien. Både betalingsbalance og vækst. Det vil resultere i øget arbejdsløshed og økonomien vil igen vende. Dette endda i en situation, hvor valutaen stadig er svag, så man end ikke kan bruge samme nummer igen.

For at være ekstra pædagogisk kan man sige, at det fungerer lidt ligesom hvis man tisser i bukserne når man fryser. Man får da helt sikkert varmen lige i momentet, men efter et stykke tid er det nok ikke så rart længere.

Netop for at sikre mod andre tilfælde af valutapolitik og gældsætning valgte Schlüter at indføre fastkurspolitikken, som et instrument der skulle gardere mod disse tilfælde.

Dermed betyder det også at Danmark ikke længere kan føre en selvstændig valutapolitik. I hvert fald ikke, hvor man kan foretage mærkbare ændringer. Det samme gør sig i øvrigt gældende, for pengepolitik, hvor man ej heller kan føre denne politik aktivt. Det skyldes som sådan, at når man fører pengepolitik så påvirker man renten og dermed pengemængden. Det betyder at valutaens kurs også bliver påvirket i andre lande, da renten generelt er med til at definere, hvor attraktiv en valuta er for andre lande i forhold til investering. Dermed bliver renten også låst fast som et naturligt led i fastkurspolitikken.

Det fastkurssamarbejde Danmark deltager i for tiden kaldes desuden ERM2 samarbejdet.

Forskel på Banklån og Internetlån

I denne begrebs og forklaringsguide er vi efterhånden ved at bevæge os et par skridt væk fra de egentlige enkeltbegreber og skal mere kaste os over forskellige fænomener eller situationer som ligeledes fortjener en forklaring. Således holder vi os i den samme boldgade, nemlig den økonomiske og finansielle sektor og samtidig er der også tale om forklaringer der har relevans for virkeligheden og ikke mindst den enkelte forbrugers liv. Emnerne har bare ændret en lille smule karakter, men ellers er alt ved det gamle.

Dagens blot vil rette fokus mod de forskellige typer af lån man kan få, eller måske nærmere de forskellige udbydere. Det kan nemlig godt være lidt af en jungle, når man først har opdage sit behov for at låne penge. Det sværeste er næsten at finde ud af, hvordan og hvor henne man skal gøre det, og sådan bør det bestemt ikke være.

De to låneudbydere jeg primært vil have fokus på er bankerne og de internetbasserede udbydere. Der er nemlig stor forskel og allerede mange forudindtagede meninger omkring de to udbydere. Særlig de internetbasserede lån har fået et noget dårligt ry.

Det dårlige ry kan vi lige starte med at komme til livs med det samme. Det skyldes ganske enkelt konkurrencen på markedet. I den finansielle debat i nyhedsmedier og TV er det tit højtprofilerede bankfolk der sætter dagsordenen. Typisk en cheføkonom fra Danske Bank som udtaler sig om det at låne penge. Her må det siges at være klart at forbrugslån uden sikkerhed som optages på internettet ikke stilles i det bedste lys. Danske bankAt låne penge på internettet er både smart og hurtigt lever jo af at låne penge ud, og har derfor ingen interesse i at give positiv omtale til deres konkurrenter. Derfor skal man også tage bankernes udtalelser med et gran salt. Der er ofte tale om banksælgere og ikke ligefrem bankrådgivere.

Når dette er sat på plads, så har banklånet været på markedet i mange år. Det er noget som de fleste kender og har prøvet. Det er sikkert og det er noget, hvor man kan komme til at snakke med en rådgiver/sælger, men tilgengæld tager det også lang tid at få i gennem og det kan være svært at få et forbrugslån, hvis man ikke kan stille sikkerhed. Dvs. har aktiver som man kan afgive til banken, som sikkerhed for tilbagebetalingen af lånet.

Dette gør selvfølgelig nogle ting besværlige, men til gengæld er det også forståeligt nok, når der er tale om et lån på 800.000 kroner til et hus. Her må sikkerheden siges at være vigtig og man stiller typisk bare sikkerhed i huset i et langfristet lån.

Det kan være mere effektivt

Som sagt kan et forbrugslån i banken godt være ret besværligt og det kan tage lang tid og ikke nok med det, så er det også usikkert om man overhovedet bliver godkendt til lånet. Dette har man i høj grad forsøgt at gøre lidt op med hos internetudbyderne som slår sig på nogle helt andre parametre end bankerne.

Her har man mere eller mindre skåret alt overflødigt væk. Der er ingen personlige møder og alt foregår elektronisk. Der er for det meste ikke krav om sikkerhed og lånene er primært rettet til forbrug. Der er ikke tale om store lån til huse og andre investeringer men for det meste op til 50.000 kroner. Derfor kan man netop skære sikkerhedskravet væk.

Når hele behandlingen er elektronisk så sikrer man også den hurtigst mulige behandling og selvsagt også den mest effektive. Det er klart at man sparer tid, når man ikke skal mødes med udbyderen og når man kan klare alting gennem sin computer eller smartphone.

Selvom det er moderne, hurtigt og effektivt så bliver det som end ikke mindre sikkert af den grund. Lånene er nemlig meget populære og der findes utallige udbydere på markedet som sikrer en sund konkurrence, dette medfører at alle de evt. dårlige udbydere for længst er skilt fra feltet og der kun er de gode og sikre tilbage.

Derudover er lånene forbeholdt alle og man behøver derfor ikke have en særlig viden om finansielle markeder eller lån, for at kunne forstå dem. Man skal blot kigge på de forskellige lån. Få overblikket og derefter vælge det lån og den løsning der passer bedst til de behov man har. Det er let og hurtigt at danne sig et overblik, og med de mange forskellige muligheder er det også ganske sandsynligt at man finder den perfekte løsning til at dække ens behov for flere penge til forbrug.

 

Økonomisk diskussion – Opsparing og forbrug

Efter en længere periode med begrebsguide er det nu blevet tid til at bevæge sig lidt videre. Det er stadig noget man kan lære noget af, og formålet med skriftet er som end også at oplyse den helt almindelige forbrugers viden om økonomi og økonomisk teori. Derudover kan jeg da allerede nu love, at jeg vil vende tilbage til den såkaldte begrebsguide på et senere tidspunkt. Nu så jeg blot en oplagt chance, for at få lov til at diskutere et emne, hvor jeg i allerhøjeste grad vil betragte mig selv om ekspert.

Egentlig er der ikke rigtig tale om en begrebsmæssig diskussion, men snarere en forklaring og diskussion af to ret kendte hverdagsbegreber som har ualmindeligt stor betydning for samfundsøkonomien.

Som overskriften allerede har afsløret for længe siden, så er der tale om opsparing og forbrug i en samfundsøkonomisk kontekst.

Baggrunden for dette valg af emne er sådan set at vi tit hører at vi skal hæve forbruget, så vi kan sætte gang i hjulene. Det er tit i forbindelse med en økonomisk krise at en teori som denne bliver utroligt populær.

Det skyldes med al sandsynlighed, at når man oplever en økonomisk krise, så står det meste helt stille. Forbruget er meget lavt, arbejdsløsheden er høj og væksten er nærmest ikke eksisterende.

Ud fra en helt almindelig økonomisk teori giver det som end også udmærket mening at tænke på den måde, da man eksempelvis ved at sænke renten kan gøre det mere attraktivt at låne penge og dermed også bruge flere penge. Når man bruger flere penge, så investeres der mere, efterspørgslen efter varer stiger og efterspørgslen efter arbejde vil ligeledes også øges og der vil komme flere i arbejde. Landet vil producere mere og dermed vil BNP altså også stige og væksten vil derfor være positiv igen.

Når man anvender et eksempel, hvor man taler om at sænke renten, så det bliver mere attraktivt at låne penge, så kan man ikke undgå også at skulle diskutere opsparing. Opsparing er nemlig en meget mere centraldel af en nationaløkonomi end de fleste mennesker umiddelbart tror.

Problemet er især centralt, hvis der ikke spares op og økonomien i stedet bliver overophedet. En gens økonomisk teori fortæller at det er opsparing der på lang sigt vil gøre et menneske rigere.

Det kommer sig af en teori der fortæller at man ikke selv bliver rigere af at bruge flere penge. Egentlig giver dette også særdeles god mening. Især når man rammer det ind i Robinson Crusoe eksemplet fra Henri Hatzlet.

Eksemplet forklarer egentlig meget simpelt, hvordan Robinson Crusoe ikke blev rigere af at bruge hans begrænsede midler. Tværtimod lagde han hele tiden noget til side, så han i stedet kunne bruge det senere når der var brug for det. På den måde skaffede han sig fiskenet og byggede en båd.

For lav rente skader opsparing

En alt for lav rente skader graden af opsparing i et samfund. Det gør det fordi en lav rente styrker incitamentet til at låne og bruge penge. På den måde ser det ud som om forbrugerne er rigere end de i virkeligheden er og der foretages investeringer på baggrund af den viden. Imidlertid er ikke alle disse investeringer lige kloge og på et tidspunkt vil centralbanken igen hæve renten for at konsolidere økonomien. Det betyder at investeringer vil blive mindre rentable og forskellige spekulationer vil dø hen. Det betyder samtidig at rigtig mange mennesker vil tabe deres lånte penge og låneboblen springer.

Grunden til at dette er meget skidt er, når renten er lav, så ligner det at forbrugerne bliver rigere. De får flere penge, men i virkeligheden bliver deres opsparing ikke større og der vil ikke kunne investeres på lang sigt.

Opsparing er på mange måder kilden til en sund og rask økonomi på lang sigt. Der skal hele tiden lægges penge til side til dårligere tider eller store kommende investeringer. På det tidspunkt vil man sande at renten ikke altid vil være så lav og det er vigtigt at man selv er rustet til det tidspunkt.

Meget af dette kan kommes til livs, hvis banken ikke kontrollere renten, men lader denne være bestemt af markedet. Der er umiddelbart ingen fare for at økonomien løber løbsk eller går i stå. Det er nemlig sådan at bare fordi renten ikke kan påvirkes så vil forbruget stadig være rigeligt til stede, det skyldes at der altid vil findes et grundbehov hos forbrugerne af ting de skal have og tingsom ingen forbrugere kan undvære.

Der skal man egentlig droppe pengepolitikken, og for EU og i stedet sætte renten fri med egne og på reguleringsmidler.

Hvad er Blankolån?

Efterhånden har vi været rundt om en hel del emner i denne begrebsguide, men festen slutter på ingen måde her, der er stadig masser af væsentlige finansielle og økonomiske begreber vi skal have forklaret før vi for alvor kan kalde os eksperter. Det gælder både begreber indenfor lån, privatøkonomi, national økonomi, international økonomi og almindelig økonomisk teori og politik.

I dag er det den første kategori vi befinder os i. Nemlig lånekategorien. Der findes efterhånden så mange forskellige lån, at det kan være svært at finde rundt i alle de muligheder der er. Derfor er det også ekstra relevant med en forklaring, der med garanti kan hjælpe en hel del kommende låntagere med at vælge lån og få et lettere overblik over en ellers kompliceret verden.

Dagens begreb er blankolån. Et lån der egentlig ikke har været så meget opmærksomhed omkring i medierne, og måske derfor er det særligt relevant. Det er nemlig et begreb, som man efter min bedste overbevisning, vil komme til at høre noget mere til indenfor den nærmeste fremtid.

I virkeligheden er der tale om noget der minder om et forbrugslån. Nærmest til forvæksling og faktisk er forbrugslån vel nok det mest rammende sammenligningsgrundlag i forhold til blankolånet.

Det siger jo i sig selv ikke ret meget, hvis man ikke lige sådan er helt skarp på, hvad et forbrugslån helt præcist indebærer. Derfor fortjener dette begreb, sammen med blankolån, også en uddybning.

I sagens natur er der mest af alt tale om et lån man tager med henblik på at øge sit eget forbrug. Det vil sige penge man låner til forbrug, således at man kan bruge flere penge på sig selv eller andre. Det kunne eksempelvis være i form af nye forbrugsgoder som rejser, tv, computere telefoner osv. Når det kommer til ens eget forbrug, så er det faktisk kun ens egen fantasi der opstiller grænserne, for hvad man kan bruge penge på.

Det er sådan set det karakteristiske ved et forbrugslån, eller et blankolån. Man låner en sum penge som man så derefter kan forvalte nøjagtig som man selv synes de skal forvaltes.

Det smarte ved et blankolån er, at man selv kan bestemme, hvor mange penge man gerne vil låne – helt naturligt kan man ikke bare lige låne 1 million fra den ene dag til den anden, men til gengæld kan man hurtigt og let låne op til 50.000 kroner via internettet.

Ovenstående er sådan set i bund og grund pointen og det helt essentielle ved blankolån. Det er et lån der er beregnet til forbrug og som man selv kan bestemme beløbet på.

Hvorfor og hvordan?

Eftersom forklaringen på begrebet næsten allerede er givet er det nok også meget relevant at se lidt på, hvorfor man overhovedet bør benytte sig af muligheden, og ikke mindst hvordan man så skal gøre det.

Det sidste er ret simpelt og derfor en oplagt start. Den bedste og mest anvendte samt fornuftige løsning er er benytte sig af internettet, hvor man rigtig let og uden det store besvær kan få et ganske godt blankolån. Man ansøger elektronisk og ansøgningen behandles elektronisk. Dette sker naturligvis i overensstemmelse med persondataloven og det er helt fortroligt. Derfor skal man ikke frygte noget. Den elektroniske behandling sikrer også at man rigtig hurtigt og effektivt kan få penge på kontoen som man så kan bruge som man selv gerne vil.

Det er smart for rigtig mange mennesker, fordi man sjældent har meget overskud af tid i hverdagen. Derfor er det netop smart at man kan forbedre sin økonomi lynhurtigt med et par hurtige klik på internettet.

Rigtig mange mennesker har hvert eneste år brug for at låne penge, og langt flere end man lige tror benytter sig også af muligheden for at låne til forbrug. De fleste også med stor glæde og succes til følge.

Det åbner nemlig helt nye døre, når man låner penge og det sikrer at man får mere frihed og fleksibilitet i hverdagen til at gøre, hvad man har lyst til at til at være mere spontan. Der er ingen der blander sig i, hvordan man bruger pengene og det er rart og befriende, når man låner penge.

Det er let og simpelt at danne sig et overblik over de forskellige muligheder og det sikrer også at langt de fleste mennesker kan finde et lån der passer nøjagtig til deres behov.

Netop det med at det er så let er klart en stor fordel og at man kan forbedre sin økonomi så markant og så let taler klart for at benytte sig at blankolån.

 

Hvad er ekspansiv finanspolitik?

Når der er økonomisk krise, så er det altid relevant også at snakke om finanspolitik. Det er nemlig ofte det instrument der bliver brugt til at håndtere kriser, og påvirke økonomien. Den mest anvendte form for finanspolitik er den ekspansive finanspolitik, hvorfor dette begreb også er yderst relevant at få forklaret. Der er muligvis en hel del mennesker der har hørt om ekspansiv finanspolitik uden faktisk at vide det. Det er nemlig yderst sjældent, at begrebet anvendes i fjernsynsmedier, men alligevel beskrives handlingerne faktisk, bare uden at nævne begrebet.

Ekspansiv finanspolitik er nemlig når man enten mindsker statens indtægter eller, når man øger statens udgifter.

En sænkelse af indtægterne vil typisk ske i form af en lettelse af skatten på arbejde. Dette er nemlig en af statens primære indtægter og en sænkelse af denne tjener lige nøjagtigt formålet med den ekspansive finanspolitik. Derfor er dette et ganske yndet middel at bruge. Selve formålet vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.

En stigning i statens udgifter vil ofte ske gennem det som medierne kalder offentlige investeringer. Det vil sige at staten vælger at bruge nogle penge på forskellige projekter. Eksempelvis renovering af offentlige bygninger, opførelse af nye bygninger eller veje, eksempelvis broer. Dette tjener nøjagtigt samme formål og er derfor også et ganske yndet middel at bruge.

Når nu der allerede er talt om formålet med ekspansiv finanspolitik, så er det vel nok ganske relevant lige at forklare dette også. Selve formålet er nemlig at sætte gang i økonomien. Det giver lidt sig selv, da det allerede er nævnt, at ekspansiv finanspolitik ofte bruges i forbindelse med økonomiske kriser. Det der kendetegner en økonomisk krise er nemlig, at væksten ofte er meget lav eller faktisk ikke eksisterende. Det betyder også at arbejdsløsheden stiger og at statens indtægter i forvejen er lave, men for at få gang i dette kan man jo vælge en af ovenstående muligheder, eller dem begge i kombination.

En skattelettelse tjener det formål at det bliver mere attraktivt at arbejde. Folk får flere penge mellem hænderne og bruger derfor flere penge. Efterspørgslen stiger, det betyder at der skal bruges flere folk i arbejde for at imødekomme efterspørgslen.

En offentlig investering virker lidt på samme måde, men i en anden rækkefølge, her tilgodeser man gerne dem der lige nu er uden arbejde og forsøger at skabe jobs til dem, så de kan få flere penge og dermed bidrage til at øge den samlede efterspørgsel og dermed væksten i samfundet, så der igen kommer gang i økonomien.

Langsigtede konsekvenser

Det ovenstående beskriver formål og konsekvens på relativt kort sigt, men som med alt andet findes der også en langsigtet konsekvens, der kan indtræffe og desværre ofte indtræffer. En ekspansiv finanspolitik med dertil øget efterspørgsel kan nemlig føre til en meget kraftig inflation, det vil sige en generel stigning i faste priser. Det betyder at vores konkurrenceevne overfor udlandet forværres og danske varer bliver mindre efterspurgte i udlandet. Vi er meget afhængige af udlandet og betalingsbalancen forværres og det kan risikere at koste jobs. Dette skaber nervøsitet omkring økonomien så folk bruger færre penge, hvilket igen er negativt i forhold til efterspørgsel og vækst og dermed også negativt i forhold til fremtidige jobs.

Det at man risikerer en overophedning af økonomien betyder også, at man dermed risikerer at skabe en ny finanskrise på lang sigt, da overophedning i realiteten var årsagen til den oprindelige krise. Disse mekanismer kaldes med et fagudtryk inflationær crowding out. Og er egentlig blot et udtryk for de negative langsigtede konsekvenser ved en ekspansiv finanspolitik.

Alligevel er det stadig et meget benyttet middel. Måske kan det forklares ud fra et politisk synspunkt fordi politikerne gerne vil gøre noget her og nu og ofte ikke tænker længere frem end næste valg, og derfor skal det gerne ligne at man gør noget godt nu og her. Men man risikerer som sagt at skade økonomien. Også fordi man ofte slet ikke har råd til investeringer eksempelvis, fordi staten ikke har mange penge og derfor skal låne så man vil også øge gælden og måske vil renten også stige.

Det er desværre langt de færreste vælgere, der rent faktisk ved dette og derfor kan politikerne gøre lidt som de vil under påskud af at det er meget godt her og nu.

Ekspansiv finanspolitik virker ganske godt og efter hensigten på kort sigt, men man risikere at gøre det hele meget værre, når man ser lidt længere frem. Dog kan det vær svært, så at finde ud af hvad man skal gøre, og alle politikere vil gerne gøre et eller andet.

Hvad er Cibor-renten?

Igen, igen skal vi bevæge os en lille smule væk fra samfundsøkonomien, men ikke for meget. Begrebet har denne gang stadig indflydelse på samfundsøkonomien, men det er i højere grad et finansielt begreb der har mere direkte indflydelse på virksomheder og private husholdninger i et land. Begrebet er: Cibor Rente.

Der er tale om et meget udpræger dansk begreb idet CIBOR faktisk er en forkortelse for Copenhagen Internetbank Offered Rent. Der er selvsagt tale om et begreb der knytter meget til de finasielle markeder idet renten er helt essentiel for opbygningen og udviklingen på dette område.

Cibor renten er et udtryk for den rente som en dansk bank vil låne danske penge ud til for en nærmere bestemt periode. Der er tale om et gennemsnit udregnet fra forskellige banker. Cibor renten fastsættes i øvrigt hver eneste dag på det danske marked. Den fastsættes ved at forskellige banker hver især oplyser den rente de er villige til at låne penge til andre banker til. Herefter udregnes et gennemsnit.

Når man har lånt penge, så er renten selvsagt en ret vigtig del af de omkostninger der er forbundet med lånet. Det betyder også at denne spkaldte Cibor rente kan have meget stor betydning for privatepersoners omkostninger i forbindelse med lån.

Endnu større betydning kan denne rente have for virksomheder. Det skyldes at virksomheder ganske ofte har store mængder penge bundet op i lån. Dette kan eksempelvis være til bygninger og inventar eller store maskiner der anvendes i forbindelse med produktion.

Det betyder også at det faktisk kan være ganske hensigtsmæssigt at holde et vågent øje med Cibor renten hvis man er virksomhedsejer. Det kan desuden være ganske fornuftigt at holde øje med selv samme rente, hvis man er privatperson med penge bundet i lån. Dette kan være med til at skabe et bedre overblik over ens egen privatøkonomiske situation.

Der er desuden andre der holder øje med denne rente, således at alt foregår efter den rette procedure og man sikre sig mod spekulation. Der sidder således et nævn og kontrollere forholdende omkring renten.

Cibor renten er altså kortfattet et udtryk for den gennemsnitlige rente som banker er villige til at låne penge til andre banker til.

Hvad er Chicagoskolen?

Vi bevæger os stadig rundt i de samfundsøkonomiske termer, omend vi denne gang også vil bevæge os en lille smule udenfor Europas grænser.

Vi skal denne gang se lidt nærmere på Chicagoskolen – og her er der ikke nødvendigvis tale om et universitet man kan søge ind på. I hvert fald ikke lige som udgangspunkt. Ganske vist har begrebet fået sit navn efter det Amerikanske universitet – University Of Chicago. Men det er ikke som sådan selve Universitetet det skal handle om. Det er langt mere væsentligt at se på, hvad dette økonomiske begreb egentlig handler om.

Der er nemlig tale om en teoretisk økonomisk retning, der er udviklet på dette universitet. En tænkning der har haft stor betydning for økonomisk politik verden over.

Denne blog vil derfor ligge det primære fokus på den teoretiske tænkning der er forbundet med dette begreb, da det egentlig er det begrebet dækker over og sættes i forbindelse med.

Begrebet er ganske vist ikke så anvendt i medierne længere, men når man taler om samfundsøkonomisk forståelse så er det alligevel ret væsentligt at kende noget til denne økonomiske tænkning.

Milton Friedman

Der er særligt et navn man skal kende, når man taler om økonomisk teori på denne måde. Det navn er Milton Friedman. Han er nobelprisvinder i økonomi og har bidraget ekstremt meget til den tænkning der huserer bag dette begreb.

Milton Friedman er også det man kender som monetarist. I princippet det modsatte af den Teori som John Maynard Keynes præsenterede til at løse finanskrisen i 1930erne. Dette skyldes i hovedsagen, at Friedman ikke tror på at man bør stimulere økonomien ved hjælp af finanspolitiske instrumenter i forbindelse med kriser. Eksempelvis give skattelettelser eller foretage offentlige investeringer i forbindelse med krisetider, for at sætte gang i hjulene igen.

Milton Friedman fokuserede i stedet på de langsigtede konsekvenser af disse tiltag. Dette har også tidligere været beskrevet på denne blog. Han havde på mange måder en lidt mere liberal tankegang om at man ikke burde blande sig alt for meget i økonomien, for at holde denne stabil og med en stabil udvikling i priser og inflation, der i følge denne tankegang er de klart vigtigste elementer i en velfungerende økonomi.

Teorien påviste også at Keynes tidligere strategi til kriseløsning ikke virkede. Derfor vandt han stor fremgang under finanskrisen i 1970erne, hvor Keynes teorierne netop ikke kunne løse krisen grundet faktorer som kun Chicagoskolen havde taget højde for.

 

Hvad er borgerløn?

Nu er det tid til at bevæge sig væk fra det regnskabstekniske for en stund. I stedet vil jeg rette opmærksomheden på et mere samfundsfagligt og samfundsøkonomisk begreb, nemlig Borgerløn. Et begreb der måske vækker genkendelse eller i hvert fald nysgerrighed i flere øre og det begreb der umiddelbart lyder meget tiltalende, for rigtig mange mennesker. Tager man ordet i ordets betydning ud fra ordlyden er det jo en løn man får som borger. En løn man får bare for at være borger i et land. Det lyder jo umiddelbart meget smukt, at alle borgere uanset behov eller andre faktorer opnår en betaling fra staten. Det er nemlig staten der udbetaler borgerlønnen.

Når man skal decikere begrebet yderligere, så ligger der faktisk heller ikke så meget mere i det end det der faktisk er ordlyden af begrebet, nemlig løn til borgere i landet. Eller sagt med andre ord, betaling til alle landets borgere uden yderligere vurdering.

Det betyder, sådan lidt nærmere forklaret, at man som borger i et land kan opnå en social ydelse betalt af staten uanset om man har behov for denne eller ej. Ydelsen er ydermere af en sådan størrelsen, at man faktisk vil kunne leve af den.

Økonomiske konsekvenser

En sådan ordning vil selvsagt have visse økonomiske konsekvenser. Det siger sig selv, for det har alle samfundsøkonomiske og socialøkonomiske tiltag.

Først og fremmest kan man sige at incitamentet, for rent faktisk at gå på arbejde vil svækkes voldsomt. Dette afhænger naturligvis af, hvor høj borgerlønnen sættes til at være. Hvis denne er markant lavere end det generelle lønniveau, også i lavtlønsjobs, så kan det dog have mindre indvirkninger på incitamentet for at gå på arbejde.

Påvirker man incitamentet for arbejde alt for negativt vil man dog se en høj procentdel af borgere på denne overførselsindkomst og det kan svække både vækst og økonomi.

På den anden side kan man sige at man opretholder en naturlig arbejdsløshed og at dette kan være med til at holde både lønniveau og inflation i ro. Dette kan være med til at sikre en mere stabil økonomisk udvikling på lang sigt, som dermed er med til at sikre økonomien mod overophedninger.

Der er både fordele og ulemper ved borgerlønnen, og det kommer desuden meget an på, hvordan man i øvrigt indretter samfundet rent økonomisk om det entydigt kan være en god eller dårlig idé. Her har eksempelvis skatten på arbejde en meget høj betydning.

Tilgengæld kan man også spare massevis af penge på administration i forbindelse med udbetaling af ydelser, da der ikke kræves vurderinger ved borgerløn.

 

Hvad er bogføringspligt?

I forlængelse af den tidligere blog omhandlende bogføring og det dobbelte bogholderi kan det være ganske væsentligt at præcisere nogle af de regler der er angående bogføring. Dette leder helt naturligt interessen i retning af begrebet: Bogføringspligt.

Umiddelbart giver begrebet ikke anledning til de helt store misforståelser, når det kommer til selve betydningen af udtrykket. Der er selvsagt tale om et pligt til at bogføre. Altså således en pligt til at registrere alle indtægter og udgifter som virksomheden har.

Dette giver i sig selv god mening ud fra begrebets ordlyd. Det er dog mere relevant at se på, hvornår begrebet rent faktisk anvendes. Dette er nemlig yderst relevant, for forståelsen af begrebet.

I den nyeste lovgivning er bogføringspligten noget der gælder for mere eller mindre alle virksomheder. Det er ikke noget man kan slippe lige umiddelbart. Kun de såkaldte Hobbyvirksomheder kan undgå denne.

Dette kan i høj grad skyldes at virksomheder i dag har en lang række interessenter som kan have en stor interesse i, at tingene internt i virksomheden foregår lige efter bogen, så at sige. Derudover har staten og skattevæsenet en stor interesse i at kunne kigge en virksomhed efter i sømmene og dette er muligt når virksomheden bogfører.

Skat kommer efter dig

Når der er tale om en pligt, så betyder det også at det kan have konsekvenser, når man ikke efterkommer denne pligt. Disse konsekvenser skal selvsagt håndhæves af nogen. I dette tilfælde er det Skats opgave at håndhæve reglerne og det er således også skat der uddeler sanktioner, hvis ikke der er bogført korrekt. Det betyder at regnskabet i sidste ende kan risikere ikke at blive godkendt. Ligeledes at Skat kan opskrive indtægterne efter skøn og dermed kræve en større skattebetaling.

Derfor er det vigtigt at kende til begrebet bogføringspligt og det er vigtigt at kunne bogføre, ellers kan det pludselig få meget kedelige konsekvenser.