Hvad er Banpakke 5?

I gennemgangen af de forskellige bankpakker er vi nu nået til det hidtil seneste skud på stammen – bankpakke 5. Tidligere er bankpakkerne fra 2 – 4 blevet gennemgået og det er derfor væsentligt, allerede nu, at få styr på Bankpakke 5. Pakken blev i øvrigt vedtaget med flertal fra alle partier i folketinget, dog med undtagelse af Enhedslisten.

Udviklingspakken

Bankpakke 4 blev kaldt for konsolideringspakken, som en følge af det fokus den havde. Bankpakke 5 har fået det godt klingende tilnavn – Udviklingspakken. Dette i sig selv fortæller dog ikke nødvendigvis meget om indholdet af pakken, hvorfor det stadig er relevant med en mere systematisk gennemgang af pakkens indhold.

Tredelt plan

Bankpakke 5 retter sit fokus mod landbruget og de små og mellemstore virksomheder, der har haft det svært med at få adgang til at låne penge som en følge af finanskrisen.

Planen er, at der først og fremmest foretages en opsplitning af den store bank FIH erhvervsbank. Dette vil medføre at staten overtager visse lån som virksomheden tidligere har fået og dermed kontrollere den usunde del af virksomheden, som der er givet gode muligheder for med bankpakke 4. Dette skal medføre at Banken reddes ud af nogle af de problemer den har haft og dermed bliver mere interesserede i at låne penge ud igen.

Derudover skal der oprettes et landbrugsfinansieringsselskab, der har fokus på at låne penge ud til landbruget og især landmænd med ambitioner om at udvide driften. Dette skal gøre det lettere at skabe vækst i landbruget, da landmænds adgang til at lånefinansiere nye tiltag nu lettes gevaldigt.

Det sidste ben retter fokus mod de små og mellemstore virksomheder. Traditionelt har disse haft mulighed for at modtage penge har fonde. Vækstfonden og Eksport fonden. Disse muligheder bliver nu endnu bedre, da man udvider budgetterne hos disse fonde og ydermere introducere en ny låntype fra vækstfonden. Ansvarlige lån.

Pointen med dette lån er at man kan låne et beløb hos vækstfonden, hvis man tilsvarende kan skaffe samme beløb fra en bank. På denne måde skal man kun låne halvdelen af det beløb man reelt skal bruge hos banken.

Dette må alt andet lige gøre det lettere for virksomheder at låne hos bankerne, da lånet nu ikke skal være i helt samme omfang som ellers.

 

Hvad er Bankpakke 4

Jeg fortsætter hermed min systematiske gennemgang af bankpakkerne. Tidligere har jeg brugt tid på at beskrive både bankpakke 2 og bankpakke 3, men der er faktisk flere i samlingen. Vi er hermed nået til bankpakke nummer 4.

Fidusen med disse bankpakker synes at være, at der som udgangspunkt hele tiden bygges ovenpå den forrige. Således er dette også tilfældet med Bankpakke 4, der udbygger nogle af de elementer man startede på i bankpakke 3.

Konsolideringspakken

Bankpakke 4 er også blevet kaldt konsolideringspakken i medierne. Dette skyldes, at bankpakke 4 har sit overordnede fokus på konsolidering af svage banker, eller de banker der faktisk ender med at krakke. Man forsøger med Bankpakke 4, at bløde op for nogle af de voldsomme krak man ellers hidtil havde set.

Dette gøres på en måde, så det er lettere for stadigt eksisterende store banker at overtage aktiviteten i banker der ender med at krakke.

Det gøres muligt, for sunde banker kun at overtage den sunde del af den ellers usunde bank, hvor staten så, i form af finansiel stabilitet, overtager den usunde del. Derudover udvides statsgarantien for banker der fusionerer, mens den sunde bank der overtager den usunde ligeledes kan få muligheden for at overtage nogle af de statsgaranterede lån som den usunde bank i sin tid er blevet ydet. Lån som staten alligevel ville tabe ved et krak.

Det besluttes desuden med bankpakke 4, at det er væsentligt at sætte navn på de stærkeste og vigtigste banker og nedfælde disse på en liste, for dermed at øge disse bankers kreditværdighed i forhold til udenlandske lån.

Formålet med bankpakken er således at bløde op, således at man ikke længere vil opleve voldsomme krak som skader både erhvervs og privatkunder væsentligt og dermed kan risikere at udvande tilliden til bankerne ganske væsentligt.

Med bankpakken har man forsøgt at forebygge de bankkrak der evt. ville komme i fremtiden, for dermed at gardere sig mod store tab for både stat og kunder.

 

Hvad er Bankpakke 3?

Senest har jeg på denne blog behandlet indholdet og formålet med Bankpakke 2 som blev vedtaget i 2009.

På trods af bankpakken fra 2009 blev der allerede i oktober 2010 vedtaget endnu en bankpakke med det kreative navn, Bankpakke 3. Dette gjorde ikke just forvirringen omkring bankpakkerne og disses indhold mindre. Derfor må det også være nødvendigt med en begrebsguide omhandlende denne specifikke bankpakke.

Ikke helt så omfattende

Først og fremmest skal det siges, at Bankpakke 3 på overfladen ikke virker helt så omfattende som den tidligere omtalte og i øvrigt meget omdiskuterede Bankpakke 2. Bankpakke 3 var i og for sig en lov omhandlende det statslige “selskab” Finansiel Stabilitet. Særligt omhandlende selskabets beføjelser overfor krakkede eller lukningstruede banker.

Forbrugerbeskyttende

På mange måder var denne bankpakke meget beskyttende overfor forbrugerne i forbindelse med finanskrisens stadige udvikling og skade på bankerne. Flere og flere banker måtte se virkeligheden i øjnene og erkende at driften ikke længere gik eller at de var faretruende tæt på at måtte dreje nøglen om.
Bankpakke 3 sikrede at Finansiel Stabilitet kunne overtage de krakkede banker og videreføre driften af disse og således over en periode ville kunne afvikle disse mest hensigtsmæssigt for kunderne i banken. Dette skulle blandt andet medføre, at kunderne havde en vis garanti for, at selvom banken ikke formåede at redde sig sikkert gennem krisen, så ville de ikke en dag bare så uden gyldigt Dankort, bankkonto og andet. Der ville således være tid, hvor finansiel stabilitet afviklede banken og kunderne stille og roligt kunne træffe deres vigtige beslutninger.

Desuden medførte pakken en stadig hård linje overfor bankerne der altså selv stadig måtte betale og hæfte for de initiativer de havde foretaget i perioden op til krakket.

På en lang række områder var Bankpakke 3 således en videreførelse af mange af initiativerne fra Bankpakke 2 og således med en række udbygninger især når det kommer til krakkede banker og statens beføjelser overfor disse. Samt disses hæftelse mv.

Hvad er bankpakke 2?

Siden Finanskrisen ramte Danmark i 2008 har nyhederne næsten dagligt været fyldt med finansstof og en hel masse finansielle begrebet og løsninger som den almene Dansker næppe har forstået det hele af.
I 2009 så et nyt begreb dagens lys. Vi blev allesammen introduceret for Bankpakke 2. Det lød alt sammen farlig fint og det var vist nok noget med, at staten skulle hjælpe bankerne. Så meget kunne de fleste blive enige om. Sandheden vil dog at indholdet af den såkaldte bankpakke 2 var væsentligt mere kompliceret end dette.

Denne blog er tænkt som en forklaring på de væsentlige ting omkring Bankpakke 2. Der vil ikke være tale om en nøje gennemgang af hele pakken samt konsekvenser. Derimod vil der være tale om en overfladisk forklaring på formål og indhold.

Bankpakke 2 blev som nævnt lanceret i 2009 og havde til formål at sikre at private virksomheder samt personer stadig ville være i stand til at låne penge i Bankerne. Man valgte på denne måde fra statslig side, at låne de danske banker i alt 100 milliarder Danske kroner. Dette var penge som de enkelte banker under visse krav kunne søge om at få del i. Meningen med beløbet var som nævnt at bankerne skulle rustes til stadig at ville låne penge ud.

Man fristes til at spørge, hvorfor man fra statslig side vælger at låne penge til bankerne bare fordi andre skal kunne låne penge af dem. Dette skal ses ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Det kan være som et led i at få gang i hjulene igen, som man populært kalder det. Fordi hvis ikke det var muligt at låne penge ville forbruget med al sandsynlighed falde drastisk og krisen ville forværres yderligere og flere jobs være i fare. Det var som sådan den overordnede tilgang til Bankpakke 2.

Krav i forbindelse med Bankpakke 2

De 100 milliarder var selvsagt ikke penge der bare sådan uden videre blevet givet ud til samtlige banker i landet. Først og fremmest skulle bankerne søge om at få del i disse penge. Derudover blev der stillet en række krav til bankernes udlånspolitik, der under ingen omstændigheder måtte strammes mere end de økonomiske konjunkturer foreskriver.

Derudover blev der stillet en række krav til aflønning af bankdirektører, til markedføring af finansielle produkter, oplysning af solvens behov og lignende.

Med disse krav var formålet med al sandsynlighed at sikre kontrollen med bankerne, for at forhindre flere bank krak og ikke mindst at øge tilliden til bankerne igen i forbrugernes øjne, ved at vise at der var kontrol med situationen og ved at staten gennem Bankpakke 2 går ind og garanterer flere indlån i Bankerne. Hvad enten banken var tilmeldt Bankpakke 2 eller ej.

Bankpakke 2 var altså et lån fra staten til bankerne, der blev yder under visse krav til bankerne. Formålet var overordnet set at øge bankernes incitament til udlån og ikke mindst at øge tilliden til bankerne, så forbrugere og virksomheder stadig ville sætte deres penge i banken.

Bankpakke 2 er senere blevet efterfulgt af adskillige andre Bankpakker som senere vil blive gennemgået på disse sider.