Udnyt mulighederne for fradrag

Hvis du er i tvivl, så er fradrag, noget der trækkes fra din indkomst og som ikke indgår i hvad der skal beskattes. Bosat i et land med en høj skattesats, så er det væsentligt, at man udnytter de fradrag man har mulighed for. Og det er med at holde tungen lige i munden, for at bevare overblikket over de mulige fradrag man kan have. Nogle erhverv har også større fradrag end andre, f.eks. har dagplejere et stort fradrag, da der i deres erhverv er indregnet at de ligger eget hjem til, som vil opleve større slitage end andre hjem og det er forbedringer som de selv skal finansiere. Men derudover er der en række fradrag, som er gældende for alle, når blot man kan dokumentere en række udgifter i den samme forbindelse. I øvrigt skal alt dette registreres på ens årsopgørelse fra Skat, da det er dem der står for den del.

Fradrag for fagforening og A-kasse

De fleste sikrer sig mod tider som arbejdsløs, hvis det skulle blive aktuelt og betaler flittigt til både a-kasse og til fagforeninger, der skal kæmpe for de overenskomster og arbejdsvilkår der skal være gældende. Betaler man til disse, kan man opnå fradrag for det beløb man betaler, dog er der en øvre grænser på ca. 14.000 kr. årligt, men det er de færreste der betaler så meget. Størstedelen betaler til disse, især a-kasse for at kunne få dagpenge, hvis man pludselig mister sit job.

Befordringsfradrag

Hvis man har mere end 12 km på arbejde, dvs. 24 km tur/retur, så får man fradrag for det antal km over de 24. De første 24 km, er altså for egen regning, hvad der lægger derover er fradragsberettiget. Helt præcist er det sådan i 2013, at fradraget fra km 24-120 belønnes med 2,13 kr. pr. km. Så har man 40 km på arbejde, så får man fradrag for 56 km pr. dag gange 2,13 kr., altså et dagligt fradrag på over 100 kr. Det er værd at tage med og det gør det mere attraktivt, at få et job, når man kan opnå fradrag for at køre så langt på arbejde.

Fradrag for pensionsindbetalinger

Du kan få fradrag for dine indbetalinger til pension. Dog er der forskel på kapital- og ratepension i den sammenhæng. Ratepension kan give fradrag i beregning af topskatten, men det er ikke tilfældet ved kapitalpension. Pension gennem en arbejdsgiveraftale, skal man til gengæld ikke røre ved, det er arbejdsgivers ansvar og berører ikke ens årsopgørelse. Ved livsvarig rente fradrages der også i topskatten, ligesom der gør ved ratepension. Det kan ligeledes blive til et stort beløb. Så det er vigtigt, at man udnytter disse fradrag også.

Fradrag for renteudgifter

En vigtig post, er også renteudgifterne på boliglån, hvor der ligeledes er fradrag at få. Dvs. er du boligejer og ikke lejer, så kan du opnå fradrag, for de renteudgifter du har i forbindelse med dit boliglån. Derudover kan der være nogle få andre muligheder for fradrag, som dog primært er rettet mod det erhverv man har, hvor der kan være en begrundelse på, hvorfor netop det er fradragsberettiget. Man skal huske, at for der kan være tale om fradrag, skal det være noget som er en udgiftspost, som man bør betale til, hvis man har en smule sund fornuft.

Vigtigst af alt, er dog at nævne at man når man er i job også har et beskæftigelsesfradrag. Altså simpelthen et fradrag for at være i job. Det har man ikke som studerende f.eks. Derudover har alle over 18 år, et personfradrag på 42.000 her i 2013, mens man når man er under 18 år, har et fradrag på ca. 31.500, det betyder at man årligt kan tjene det beløb, inden man skal til at betale skat. Hvis man ønsker det, kan man dele beløbet ud over året 12 måneder, så har man månedligt et fradrag, som man er sikret, inden en skattebetaling begynder. Fradrag er ikke på nogen måde snyd, tværtimod, så er det samfundets hjælp til, at man får et retvisende beløb udbetalt, når man har en række udgifter forbundet med at have den indkomst man har.

Hele den skattebetaling man har er et indviklet puslespil, som er godt at sætte sig ind i. Man kan på sin årsopgørelse se, hvad der er muligt at få fradrag for og så må man undersøge om man falder ind under den givne rubrik. Det er strafbart at få fradrag for noget man ikke er berettiget til, uanset om det er gjort med vilje eller ej. Så man skal være helt sikker på, at man gør tingene efter bogen. Konsekvensen kan være fængsel.Udnyt fradrag

Hvad er et blankolån?

Lån penge med blankolån direkte på computerenEfter en travl periode er jeg igen tilbage på bloggen med endnu flere begreber som skal forklares, så helt almindelige mennesker er bedre klædt på til at klare sig i det komplicerede finansielle system. Tidligere har disse sider båret mere præg af diskussion end af reel forklaring, denne gang vil der nok være tale om en blanding. Der vil mest af alt være forklaring, men det vil også tjene et væsentligt formål at diskutere begrebet, men dette vil mest af alt give sig selv senere i denne blog.

Begrebet denne gang er blankolån. I virkeligheden et ganske simpelt begreb som dog alligevel fortjener en forklaring idet det ikke er særligt simpelt første gang man stifter bekendtskab med det, men efter denne blog burde alt gerne stå lysende klart, og man glemmer aldrig, hvad et blankolån er igen.

I bund og grund er et blankolån det samme som de gode gamle forbrugslån. De fleste har nogenlunde klar idé om, hvad et forbrugslån er, og dermed også nu, hvad et blankolån er. Der er nemlig ikke store nævneværdige forskelle på de to lån. Blankolån er dog mest af alt et begreb der florerer på internettet og ikke helt så meget i bankerne, hvor forbrugslån ellers er et meget brugt begreb. Desværre ofte brugt i forbindelse med sætningen: “Det kan vi ikke give dig”.

Et blankolån er egentlig et lån på et mere eller mindre valgfrit pengebeløb som man derefter kan bruge på lige præcis hvad man har lyst til. Det kan jo i og for sig være en rigtig fin løsning i mange situationer. Vi kender alle sammen det med at man står og mangler penge her og nu. Man har brugt lidt for mange penge i den forgangne måned, og nu er der altså ikke flere tilbage. Her er blankolån en rigtig god løsning.

Det kan også være fordi man har lyst til at gøre noget spontant. Noget man ikke normalt gør – købe en ny stor forbrugsgode eller tage på en spontan tur eller rejse. Det er sådan noget der holder en kørende og hjælper med at gøre hverdagen både spændende og interessant.

Med et blankolån kan man sikre en højere grad af frihed i sit eget liv, så man kan gøre flere af ens drømme til virkelighed. Man kan lige pludselig forsvare at købe nogle af de ting man altid har ønsket sig – også rent økonomisk.

Internettet er den bedste mulighed

Hvis man gerne vil have et blankolån eller et forbrugslån, så er internettet din bedste ven. Det er meget lettere og meget mere overskueligt end at gå ned i banken for at låne penge. Nede i banken stilles der som udgangspunkt meget høje krav til, dig, hvordan du vil bruge pengene og ikke mindst til din privatøkonomiske situation. Det er ofte så høje og skrappe krav, at det kan være meget svært og uoverskueligt at efterleve dem som helt almindelig forbruger. Derfor møder bankerne også skarp og kvalificeret konkurrence fra de forskellige internetudbydere.

Det gør sig gældende på den måde, at udbyderne samler sig på forskellige formidlingssider, hvor de så kan reklamere for deres produkter. På den måde kan forbrugeren få et godt og grundigt overblik over de forskellige udbydere, og ikke mindst hvad de tilbyder. For det meste kan man nemlig se alle de relevante låneinformationer allerede på forsiden og så kan man så nærlæse dem på lånets egen side.

Der findes mange udbydere på markedet, og den skarpe konkurrence er udelukkende til gavn for forbrugeren. Man skal ikke lade sig forvirre af de mange udbydere, men i stedet bruge lidt tid på at sætte sig ind i dem og deres produkt. På den måde kan man finde en løsning der passer perfekt til de behov man har.

Derudover skal man huske at når konkurrencen er skarp, så er det altså kun de bedste og mest lukrative udbydere der overlever, for hvis nogle af dem ikke leverer deres produkter godt nok, så ryger de altså ud, så kan man ikke tjene penge.

Det betyder at forbrugerne kan føle sig helt sikre på at få en helt optimal løsning, når de gerne vil låne penge på internettet.

Det er både smart og fornuftigt, og så går det også hurtigt. Derudover skal man slet ikke leve op til de samme krav som man skal nede i banken.

Det er godt for forbrugeren og det er et produkt der er kommet for at blive, så der er ingen grund til at glemme ordet blankolån.

Hvad er fastkurspolitik?

Fastkurspolitikken har også betydning for rentenSå er vi atter vendt tilbage til den gode gamle begrebsguide, hvor der rent faktisk er tale om at et begreb bliver forklaret så de fleste kan forstå det og få lidt mere indsigt i den økonomiske verden. Denne gang er der tale om et økonomisk begreb, der befinder sig indenfor økonomisk politik på et lidt større og mere abstrakt internationalt plan.

Der er tale om begrebet fastkurspolitik, der første gang fandt vej til de danske medier, da daværende statsminister Poul Schlüter introducerede begrebet i 1982. Det er langt hen ad vejen et begreb der knytter sig til EU, eller EF som det hed dengang begrebet egentlig blev indført. I alt sin enkelthed betyder det sådan set bare at man vælger en knytte sin egen valuta til en anden valuta således at kurs differencen mellem de to møntenheder altid vil være nogenlunde den samme. Set med danske briller betyder dette, at vi lige for tiden har dette spænd i forhold til den fælles Europæiske mønt – Euroen. Derfor vil den skarpe observatør også have opdaget, at Euroen sjældent har en kurs der er højere end 7,5 i forhold til den danske krone, og sjældent lavere end 7,40.

Dette skyldes netop at man allerede i 1982 valgte at føre en fastkurspolitik. Den nuværende danske fastkurspolitik er overfor Euroen, hvorfor det kan undre at man allerede indførte den i 1982, hvor Euroen end ikke var indført. Dette skyldes naturligvis, at fastkurspolitikken på daværende tidspunkt var i forhold til den tyske D-mark. Senere er denne dog blevet erstattet med Euroen, hvorfor det mås ses som naturligt at Danmark fastholdt fastkurspolitikken i forhold til Euroen.

I det hele taget er det nok ikke så svært at forklare, hvad fastkurspolitik er. Det er i virkeligheden det modsatte af flydende valutakurser, hvor kursen kan have naturlige udsving og samtidig justeres efter politisk overbevisning. Med en fastkurspolitik vil to eller flere valutaer altid have nogenlunde den samme værdi overfor hinanden.

Den historiske baggrund

For at forstå fastkurspolitik til fulde så kan man være nødt til at forstå hvorfor den blev indført i Danmark. Der var tale om en disposition foretaget af Schlüter som reaktion på den valuta og pengepolitik der blev ført under Anker Jørgensen op gennem 1970erne i Danmark.

Her havde man i meget høj grad ført en aktiv valutapolitik og som modsvar på den økonomiske krise i 1970erne havde man forsøgt at devaluere den danske krone, så den blev mindre værd i forhold til andre valutaer så man således ville være mere attraktiv overfor udenlandsk handel. Dette skulle være mere til at skubbe gang i dansk økonomi igen.

I udgangspunktet er tanken faktisk ganske okay, og det kan bestemt virke på kort sigt. Det giver da helt sikkert den ønskede effekt mht. udenlandshandel og dermed en øget vækst. Men det er ikke just et sundhedstegn, for en økonomi, når man devaluere valutaen. Valutaens værdi vil i øvrigt være unaturligt lav selv efter væksten er begyndt at komme og her vil man så mærke de negative konsekvenser. Inflationen vil stige uforholdsmæssigt og det vil langsomt begynde at kunne ses på økonomien. Både betalingsbalance og vækst. Det vil resultere i øget arbejdsløshed og økonomien vil igen vende. Dette endda i en situation, hvor valutaen stadig er svag, så man end ikke kan bruge samme nummer igen.

For at være ekstra pædagogisk kan man sige, at det fungerer lidt ligesom hvis man tisser i bukserne når man fryser. Man får da helt sikkert varmen lige i momentet, men efter et stykke tid er det nok ikke så rart længere.

Netop for at sikre mod andre tilfælde af valutapolitik og gældsætning valgte Schlüter at indføre fastkurspolitikken, som et instrument der skulle gardere mod disse tilfælde.

Dermed betyder det også at Danmark ikke længere kan føre en selvstændig valutapolitik. I hvert fald ikke, hvor man kan foretage mærkbare ændringer. Det samme gør sig i øvrigt gældende, for pengepolitik, hvor man ej heller kan føre denne politik aktivt. Det skyldes som sådan, at når man fører pengepolitik så påvirker man renten og dermed pengemængden. Det betyder at valutaens kurs også bliver påvirket i andre lande, da renten generelt er med til at definere, hvor attraktiv en valuta er for andre lande i forhold til investering. Dermed bliver renten også låst fast som et naturligt led i fastkurspolitikken.

Det fastkurssamarbejde Danmark deltager i for tiden kaldes desuden ERM2 samarbejdet.

Forskel på Banklån og Internetlån

I denne begrebs og forklaringsguide er vi efterhånden ved at bevæge os et par skridt væk fra de egentlige enkeltbegreber og skal mere kaste os over forskellige fænomener eller situationer som ligeledes fortjener en forklaring. Således holder vi os i den samme boldgade, nemlig den økonomiske og finansielle sektor og samtidig er der også tale om forklaringer der har relevans for virkeligheden og ikke mindst den enkelte forbrugers liv. Emnerne har bare ændret en lille smule karakter, men ellers er alt ved det gamle.

Dagens blot vil rette fokus mod de forskellige typer af lån man kan få, eller måske nærmere de forskellige udbydere. Det kan nemlig godt være lidt af en jungle, når man først har opdage sit behov for at låne penge. Det sværeste er næsten at finde ud af, hvordan og hvor henne man skal gøre det, og sådan bør det bestemt ikke være.

De to låneudbydere jeg primært vil have fokus på er bankerne og de internetbasserede udbydere. Der er nemlig stor forskel og allerede mange forudindtagede meninger omkring de to udbydere. Særlig de internetbasserede lån har fået et noget dårligt ry.

Det dårlige ry kan vi lige starte med at komme til livs med det samme. Det skyldes ganske enkelt konkurrencen på markedet. I den finansielle debat i nyhedsmedier og TV er det tit højtprofilerede bankfolk der sætter dagsordenen. Typisk en cheføkonom fra Danske Bank som udtaler sig om det at låne penge. Her må det siges at være klart at forbrugslån uden sikkerhed som optages på internettet ikke stilles i det bedste lys. Danske bankAt låne penge på internettet er både smart og hurtigt lever jo af at låne penge ud, og har derfor ingen interesse i at give positiv omtale til deres konkurrenter. Derfor skal man også tage bankernes udtalelser med et gran salt. Der er ofte tale om banksælgere og ikke ligefrem bankrådgivere.

Når dette er sat på plads, så har banklånet været på markedet i mange år. Det er noget som de fleste kender og har prøvet. Det er sikkert og det er noget, hvor man kan komme til at snakke med en rådgiver/sælger, men tilgengæld tager det også lang tid at få i gennem og det kan være svært at få et forbrugslån, hvis man ikke kan stille sikkerhed. Dvs. har aktiver som man kan afgive til banken, som sikkerhed for tilbagebetalingen af lånet.

Dette gør selvfølgelig nogle ting besværlige, men til gengæld er det også forståeligt nok, når der er tale om et lån på 800.000 kroner til et hus. Her må sikkerheden siges at være vigtig og man stiller typisk bare sikkerhed i huset i et langfristet lån.

Det kan være mere effektivt

Som sagt kan et forbrugslån i banken godt være ret besværligt og det kan tage lang tid og ikke nok med det, så er det også usikkert om man overhovedet bliver godkendt til lånet. Dette har man i høj grad forsøgt at gøre lidt op med hos internetudbyderne som slår sig på nogle helt andre parametre end bankerne.

Her har man mere eller mindre skåret alt overflødigt væk. Der er ingen personlige møder og alt foregår elektronisk. Der er for det meste ikke krav om sikkerhed og lånene er primært rettet til forbrug. Der er ikke tale om store lån til huse og andre investeringer men for det meste op til 50.000 kroner. Derfor kan man netop skære sikkerhedskravet væk.

Når hele behandlingen er elektronisk så sikrer man også den hurtigst mulige behandling og selvsagt også den mest effektive. Det er klart at man sparer tid, når man ikke skal mødes med udbyderen og når man kan klare alting gennem sin computer eller smartphone.

Selvom det er moderne, hurtigt og effektivt så bliver det som end ikke mindre sikkert af den grund. Lånene er nemlig meget populære og der findes utallige udbydere på markedet som sikrer en sund konkurrence, dette medfører at alle de evt. dårlige udbydere for længst er skilt fra feltet og der kun er de gode og sikre tilbage.

Derudover er lånene forbeholdt alle og man behøver derfor ikke have en særlig viden om finansielle markeder eller lån, for at kunne forstå dem. Man skal blot kigge på de forskellige lån. Få overblikket og derefter vælge det lån og den løsning der passer bedst til de behov man har. Det er let og hurtigt at danne sig et overblik, og med de mange forskellige muligheder er det også ganske sandsynligt at man finder den perfekte løsning til at dække ens behov for flere penge til forbrug.

 

Økonomisk diskussion – Opsparing og forbrug

Efter en længere periode med begrebsguide er det nu blevet tid til at bevæge sig lidt videre. Det er stadig noget man kan lære noget af, og formålet med skriftet er som end også at oplyse den helt almindelige forbrugers viden om økonomi og økonomisk teori. Derudover kan jeg da allerede nu love, at jeg vil vende tilbage til den såkaldte begrebsguide på et senere tidspunkt. Nu så jeg blot en oplagt chance, for at få lov til at diskutere et emne, hvor jeg i allerhøjeste grad vil betragte mig selv om ekspert.

Egentlig er der ikke rigtig tale om en begrebsmæssig diskussion, men snarere en forklaring og diskussion af to ret kendte hverdagsbegreber som har ualmindeligt stor betydning for samfundsøkonomien.

Som overskriften allerede har afsløret for længe siden, så er der tale om opsparing og forbrug i en samfundsøkonomisk kontekst.

Baggrunden for dette valg af emne er sådan set at vi tit hører at vi skal hæve forbruget, så vi kan sætte gang i hjulene. Det er tit i forbindelse med en økonomisk krise at en teori som denne bliver utroligt populær.

Det skyldes med al sandsynlighed, at når man oplever en økonomisk krise, så står det meste helt stille. Forbruget er meget lavt, arbejdsløsheden er høj og væksten er nærmest ikke eksisterende.

Ud fra en helt almindelig økonomisk teori giver det som end også udmærket mening at tænke på den måde, da man eksempelvis ved at sænke renten kan gøre det mere attraktivt at låne penge og dermed også bruge flere penge. Når man bruger flere penge, så investeres der mere, efterspørgslen efter varer stiger og efterspørgslen efter arbejde vil ligeledes også øges og der vil komme flere i arbejde. Landet vil producere mere og dermed vil BNP altså også stige og væksten vil derfor være positiv igen.

Når man anvender et eksempel, hvor man taler om at sænke renten, så det bliver mere attraktivt at låne penge, så kan man ikke undgå også at skulle diskutere opsparing. Opsparing er nemlig en meget mere centraldel af en nationaløkonomi end de fleste mennesker umiddelbart tror.

Problemet er især centralt, hvis der ikke spares op og økonomien i stedet bliver overophedet. En gens økonomisk teori fortæller at det er opsparing der på lang sigt vil gøre et menneske rigere.

Det kommer sig af en teori der fortæller at man ikke selv bliver rigere af at bruge flere penge. Egentlig giver dette også særdeles god mening. Især når man rammer det ind i Robinson Crusoe eksemplet fra Henri Hatzlet.

Eksemplet forklarer egentlig meget simpelt, hvordan Robinson Crusoe ikke blev rigere af at bruge hans begrænsede midler. Tværtimod lagde han hele tiden noget til side, så han i stedet kunne bruge det senere når der var brug for det. På den måde skaffede han sig fiskenet og byggede en båd.

For lav rente skader opsparing

En alt for lav rente skader graden af opsparing i et samfund. Det gør det fordi en lav rente styrker incitamentet til at låne og bruge penge. På den måde ser det ud som om forbrugerne er rigere end de i virkeligheden er og der foretages investeringer på baggrund af den viden. Imidlertid er ikke alle disse investeringer lige kloge og på et tidspunkt vil centralbanken igen hæve renten for at konsolidere økonomien. Det betyder at investeringer vil blive mindre rentable og forskellige spekulationer vil dø hen. Det betyder samtidig at rigtig mange mennesker vil tabe deres lånte penge og låneboblen springer.

Grunden til at dette er meget skidt er, når renten er lav, så ligner det at forbrugerne bliver rigere. De får flere penge, men i virkeligheden bliver deres opsparing ikke større og der vil ikke kunne investeres på lang sigt.

Opsparing er på mange måder kilden til en sund og rask økonomi på lang sigt. Der skal hele tiden lægges penge til side til dårligere tider eller store kommende investeringer. På det tidspunkt vil man sande at renten ikke altid vil være så lav og det er vigtigt at man selv er rustet til det tidspunkt.

Meget af dette kan kommes til livs, hvis banken ikke kontrollere renten, men lader denne være bestemt af markedet. Der er umiddelbart ingen fare for at økonomien løber løbsk eller går i stå. Det er nemlig sådan at bare fordi renten ikke kan påvirkes så vil forbruget stadig være rigeligt til stede, det skyldes at der altid vil findes et grundbehov hos forbrugerne af ting de skal have og tingsom ingen forbrugere kan undvære.

Der skal man egentlig droppe pengepolitikken, og for EU og i stedet sætte renten fri med egne og på reguleringsmidler.

Hvad er Blankolån?

Efterhånden har vi været rundt om en hel del emner i denne begrebsguide, men festen slutter på ingen måde her, der er stadig masser af væsentlige finansielle og økonomiske begreber vi skal have forklaret før vi for alvor kan kalde os eksperter. Det gælder både begreber indenfor lån, privatøkonomi, national økonomi, international økonomi og almindelig økonomisk teori og politik.

I dag er det den første kategori vi befinder os i. Nemlig lånekategorien. Der findes efterhånden så mange forskellige lån, at det kan være svært at finde rundt i alle de muligheder der er. Derfor er det også ekstra relevant med en forklaring, der med garanti kan hjælpe en hel del kommende låntagere med at vælge lån og få et lettere overblik over en ellers kompliceret verden.

Dagens begreb er blankolån. Et lån der egentlig ikke har været så meget opmærksomhed omkring i medierne, og måske derfor er det særligt relevant. Det er nemlig et begreb, som man efter min bedste overbevisning, vil komme til at høre noget mere til indenfor den nærmeste fremtid.

I virkeligheden er der tale om noget der minder om et forbrugslån. Nærmest til forvæksling og faktisk er forbrugslån vel nok det mest rammende sammenligningsgrundlag i forhold til blankolånet.

Det siger jo i sig selv ikke ret meget, hvis man ikke lige sådan er helt skarp på, hvad et forbrugslån helt præcist indebærer. Derfor fortjener dette begreb, sammen med blankolån, også en uddybning.

I sagens natur er der mest af alt tale om et lån man tager med henblik på at øge sit eget forbrug. Det vil sige penge man låner til forbrug, således at man kan bruge flere penge på sig selv eller andre. Det kunne eksempelvis være i form af nye forbrugsgoder som rejser, tv, computere telefoner osv. Når det kommer til ens eget forbrug, så er det faktisk kun ens egen fantasi der opstiller grænserne, for hvad man kan bruge penge på.

Det er sådan set det karakteristiske ved et forbrugslån, eller et blankolån. Man låner en sum penge som man så derefter kan forvalte nøjagtig som man selv synes de skal forvaltes.

Det smarte ved et blankolån er, at man selv kan bestemme, hvor mange penge man gerne vil låne – helt naturligt kan man ikke bare lige låne 1 million fra den ene dag til den anden, men til gengæld kan man hurtigt og let låne op til 50.000 kroner via internettet.

Ovenstående er sådan set i bund og grund pointen og det helt essentielle ved blankolån. Det er et lån der er beregnet til forbrug og som man selv kan bestemme beløbet på.

Hvorfor og hvordan?

Eftersom forklaringen på begrebet næsten allerede er givet er det nok også meget relevant at se lidt på, hvorfor man overhovedet bør benytte sig af muligheden, og ikke mindst hvordan man så skal gøre det.

Det sidste er ret simpelt og derfor en oplagt start. Den bedste og mest anvendte samt fornuftige løsning er er benytte sig af internettet, hvor man rigtig let og uden det store besvær kan få et ganske godt blankolån. Man ansøger elektronisk og ansøgningen behandles elektronisk. Dette sker naturligvis i overensstemmelse med persondataloven og det er helt fortroligt. Derfor skal man ikke frygte noget. Den elektroniske behandling sikrer også at man rigtig hurtigt og effektivt kan få penge på kontoen som man så kan bruge som man selv gerne vil.

Det er smart for rigtig mange mennesker, fordi man sjældent har meget overskud af tid i hverdagen. Derfor er det netop smart at man kan forbedre sin økonomi lynhurtigt med et par hurtige klik på internettet.

Rigtig mange mennesker har hvert eneste år brug for at låne penge, og langt flere end man lige tror benytter sig også af muligheden for at låne til forbrug. De fleste også med stor glæde og succes til følge.

Det åbner nemlig helt nye døre, når man låner penge og det sikrer at man får mere frihed og fleksibilitet i hverdagen til at gøre, hvad man har lyst til at til at være mere spontan. Der er ingen der blander sig i, hvordan man bruger pengene og det er rart og befriende, når man låner penge.

Det er let og simpelt at danne sig et overblik over de forskellige muligheder og det sikrer også at langt de fleste mennesker kan finde et lån der passer nøjagtig til deres behov.

Netop det med at det er så let er klart en stor fordel og at man kan forbedre sin økonomi så markant og så let taler klart for at benytte sig at blankolån.

 

Hjælp miljøet – skab bæredygtig udvikling

Der er brug for, at vi alle tager et ansvar. Vi har et fælles ansvar for at begrænse CO2 slippet og dermed hjælpe miljøet. Global opvarmning er det nye fænomen og det betyder, at der over tid opleves store ændringer i det klima vi befinder os i, grundet de miljøpåvirkninger, som vi i høj grad er en del af. Derfor bør vi alle, forsøge at skabe et bedre miljø og der arbejdes hårdt på at skabe bæredygtig udvikling mange steder, således at vi begrænser CO2 udslippet og hjælper den næste generation, som vil blive påvirket. Det drejer sig om alt fra at skabe biler der kører længere på literen, eller skabe biler der kører på el i stedet for brændstof. Det handler om at kunne genbruge elektricitet, solceller er et andet initiativ, hvor man bruger solen stråler til at skabe varme på i boligen. Der er heldigvis mange højtuddannede der arbejder i modeller, hvorpå man kan udvikle samfundet til i højere grad at kunne genbruge effekter i andre sammenhænge, således at der reduceres på udslippet.

Vi skal alle hjælpe til

Den egoistiske samfundsborger vil være ligeglad med hvordan vedkommende lever, for når vi når den tid, hvor den globale opvarmning bliver så ekstrem at den får alvorlige konsekvenser for vores gøren på jorden, så er vedkommende alligevel død og så betyder det intet for ham. Men hvis alle lever efter den opfattelse, så vil den globale opvarmning medføre at der på jorden, vil være store områder, hvor der om 100 år vil være så varmt at folk ikke kan overleve der. Der vil være andre steder, hvor der vil være så koldt, at det ikke er til at overleve der. Der vil være steder, hvor vandstanden vil stige så markant, at grunde og huse bliver taget af floder og hvor der kan komme alvorlige regnbyger og uvejr der får alvorlige konsekvenser for de mennesker der er i området. Derfor bliver man nødt til at forholde sig til, at vi alle har et fælles ansvar for, at gøre verden til et bedre sted at være. Både for os selv, men også for dem der skal overtage jorden, når vi på et tidspunkt ikke længere er her selv.

Lån kan være en hjælp

Det er muligt at man på egen hånd, kan foretage initiativer der hjælper vores samfund og jeg må sige, at det bør man kraftigt overveje, at gøre alvor af. Noget vil komme af sig selv, fordi der vil komme nye tiltag der vil erstatte ældre tiltag og blive vedtaget ved lov, således at der ikke eksisterer noget valg. På andre områder, har man stadig et valg. Jeg kan kun opfordre til at man får installeret solceller f.eks. og jeg kan kun opfordre til at man kører i en bil der er mere økonomisk. Begge dele gavner også en selv, fordi det er billigere end hvad man ellers har kendt til. Så man får også selv en masse ud af det. Derfor  må man også tage de midler i brug der er for at man kan være med på bølgen, nemlig spare penge og hjælpe miljøet til noget der er langt mere bæredygtigt. I min optik giver det gode mening, at man gør alt for at låne penge, som bruges på f.eks. at få solceller på taget af sit hus. Det har på et tidspunkt været fradragsberettiget, fordi det er i alles interesse, at det kommer mest muligt frem og det skal man som borger være med til at bidrage til. Et lån, kan gøre at man kan finansiere nogle ting, der både kan gavne en selv på både kort og lang bane og som langt frem i tiden vil gavne den planet vi skal passe på. Et lån kan være en hjælp til dig selv og især til vores planet. Det er nogle overvejelser som er værd at gøre sig. Man bør vurderer hvordan man kan præge samfundet, hvordan man kan bidrage til forbedringer på miljøområdet.

Lån dig ud af udfordringerne

Når man selv kan spare penge på at at lave miljøforbedringer, så er det dumt ikke at gøre brug af det. Derfor kan et lån fint forsvares, når det giver dig lavere regninger og samtidig hjælper samfundet. Så er det stadigvæk en yderst interessant og gavnlig situation for os alle. Hvis du selv har evnerne til at udvikle ting, der kan bidrage i den rigtige retning, så modtages det hjertens gerne. Der er brug for folk med nye idéer, folk der kan give et skub i den rigtige retning, til gavn for alle.

Den korrekte definition på konkurs

For at man kan tale om konkurs, er det afgørende at man misligholder sine betalinger, dvs. at man ikke betaler til forfaldstidspunktet. Ved at misligholde sine betalinger, er det muligt for folk der har penge til gode, gennem en advokat at begære et selskab konkurs. Det har intet at gøre med hvor stor en gæld man har, eller størrelsen på egenkapitalen. Konkurs er når man ikke betaler, hvad man skal til tiden og så kan man blive begæret konkurs, hvis kreditorerne ikke længere har tillid til at de får de penge, som de har til gode. Det er vigtigt, at man i den sammenhæng kan sondre mellem de økonomiske begreber. Når man f.eks. taler om en meget høj negativ egenkapital, så behøver det ikke være dårlig tegn, det betyder blot at man har en klar overvægt i passiver fremfor aktiver, hvilket reelt siger at man har mere gæld end man har af værdi. Derfor kan man ikke med en negativ egenkapital vurderer så meget, det er blot en betragtning af hvad man har af ting der har værdi og hvad man har af gæld, det kan sagtens på sigt ændre sig, det handler blot om man kan betale hvad man skylder, når man skal betale.

Ved konkurs er pengene måske vækKonkurs

Ved at et selskab går konkurs og man har penge til gode, så kan man stå i en situation, hvor man ingen penge får. Det afhænger af hvad det er for et selskab der drives. Ved et selskab, hvor der indskydes aktiekapital eller anpartskapital, er der ikke muligheder for at få nogle penge, da ejeren ikke hæfter personligt. Dog kan man som tidligere ansat, søge sit tilgodehavende hos lønmodtagerens garantifond, mens øvrige kreditorer må kigge langt efter hvad man har til gode. Situation er straks en anden ved personligt ejet virksomheder, hvor stifteren, hæfter personligt for de foretagender der er. Dvs. at man som kreditor i den situation kan rette et personligt krav mod ejeren, som så hæfter med hvad han ejer personligt. Via fogedretten kan man få foretaget udlæg i nogle af ejerens personlige aktiver, som så kan ende med at blive solgt på auktion, for at hjælpe kreditor med at få hvad han har til gode.

Svært at forberede sig på

Det er enormt svært at forberede sig på, om man får sine penge eller ej ved et selskab. Hvis man ønsker en del af aktiemajoriteten i et selskab, så er det værd at vurderer på, hvordan egenkapitalen ser ud. Det er ikke fordi den afgør en hel masse, men hvis man kan se at det er begrænset hvad der er af gæld i virksomheden, så kan man også nemmere løbe risiko ved dette selskab, da muligheden for overskud og afkast vil være betragteligt større. Men kan dog aldrig vide sig sikker på, at man får sine penge og der kan ikke stilles nogen garantier, så hvis man involverer sig i mange selskaber og forsøger at drive forretning på det, så kræver det en stor portion is i maven, for at man tager de rigtige beslutninger, på de rigtige tidspunkter.

Mange har haft en svær tid

De seneste år har for mange virksomheder været en hård tid, hvor faldende indtægter har været en del af hverdagen og man har måtte afskedige medarbejdere og kigge alle arbejdsprocesser igennem, for at finde ud af, hvor der kan spares penge, så man holder omkostningerne på et rimeligt niveau. Faldende indtægter har gjort, at man virkelig har været presset og det har også betydet at mange har måtte dreje nøglen om, med store økonomiske konsekvenser, både for dem der har været direkte involveret, men også for andre interessenter og ansatte i virksomheden. Det har været med til at øge antallet af arbejdsløse og har været med til at skabe en negativ spiral om hele økonomien. Man kan håbe, at det hele snart vender, så beskæftigelsen igen kommer på ret kurs og det gør det først når virksomhederne begynder at tjene penge igen. Man har tydeligt kunne se på tilgængeligt statistisk materiale, at i takt med antallet af arbejdsløse har der også været stigende antal konkurser og det når et rigtig højt tal hvert eneste år, sammenlignet med hvad man oplevede i opgangstiderne efter årtusindeskiftet. Firmaer skal lige finde det rette niveau at stå på og så indenfor en kort årrække, skal mange helst kunne udvide igen, således at man får mere tillid til økonomien, der gør at folk vil investere og ikke være så bange for at havne i et selskab, der økonomisk har store udfordringer.

Hvad er børnefamilieydelse?

Her på kreditguide.dk har vi gang i vores egen lille begrebsguide, hvor vi ofte lægger nye indlæg ud, hvori vi forklarer og udpensler forskellige finansielle begreber. I dag tager jeg fat på et nyt, nemlig børnefamilieydelse. Jeg har planlagt det således, at jeg først vil forsøge at give en beskrivelse af, hvad begrebet betyder, hvorefter jeg vil komme med et par praktiske eksempler på begrebet i virkeligheden. Læs med og bliv klogere!

Børnefamilieydelse – hvad er det?

Børnefamilieydelse er faktisk et lidt forældet ord for det begreb, som vi her kigger på. I dag kaldes ydelsen nemlig ”børne- og ungeydelse” i formelt sprog. I daglig tale har jeg også hørt mange mennesker kalde det for ”børnecheck”. Men navnet er mindre relevant end betydningen af ordet.

Børnefamilieydelse er en statslig ydelse, som gives til forældre med børn under 18 år. Ydelsen gives af den simple årsag, at der er nogle ekstra udgifter forbundet med det, at være børnefamilier, hvorfor disse støttes.

Ydelsen gives hvert kvartal, dvs. hver tredje måned og afhænger ikke af forældrenes indkomst – med andre ord er det altså ligegyldigt, hvor meget forældrene tjener, da ydelsen er den samme i alle tilfælde. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt for at kunne få til børnefamilieydelse. 

Den første betingelse er, at barnet skal bo i Danmark. Ligeledes skal forældrene er fuldt skattepligtige, hvilket man blot er ved at være bosiddende i Danmark. Såfremt to forældre er skilt, behøver kun den ene forælder være skattepligtig. En anden betingelse er, at barnet skal bo hjemme, da meningen med de ekstra udgifter ellers går tabt.

Eksempler – hvor meget får man så i ydelse?

Ydelsen bliver reguleret i forhold til barnets alder. Folketinget har i sin tid besluttet, at børnefamilierne i de år, hvor barnet er mindst, også skal have mest i børnefamilieydelse, hvilket må begrundes med, at det er i disse år at de største udgifter, der er forbundet med barnet, finder sted. Det kan naturligvis være hårdt for nogle familier med et barn, der måske må tage lån for at kunne klare det.

I alt er omkring 650.000 danske børnefamilier omfattet af børnefamilieydelsen. Det betyder med andre ord, at over en halv million familier får børnecheck hvert kvartal. Det er dog ikke ensbetydende med, at det også er 650.000 børn, som der betales ydelse for. Ikke alle familier har jo kun ét barn, og får dermed ydelse for flere børn ad gangen. 

Hvad er en økonomisk boykot?

En økonomisk boykot er, når et eller flere lande eller virksomheder vælger at fravælge handel med en virksomhed eller et land.

Et af de stærkeste midler, verdens nationer kan tage i brug mod hinanden, er en boykot af handlen med den pågældende nation. Der skal ofte meget til, før en boykot gennemføres, men viser et land sig at være umoralsk eller uhæderlig over en længere periode kan det medføre en økonomisk boykot. De nationer, der deltager i boykotten, gør det for at få den boykottede nation til at ændre sin indstilling.

Boykot opstod i 1880’erne da en engelsk rigmand ved navn Charles C. Boycott blev fravalgt som arbejdsgiver af en lang række arbejdere.

Der findes historiske eksempler, hvor man kan se, at en boykot er lykkedes. For eksempel blev Sydafrika boykottet i 1980’erne. Boykotten medførte at FN pålagde Sydafrika sanktioner, og den hvide mindretalsregering blev derfor isoleret.

Men generelt er det svært at få en boykot til at lykkes. Der vil ofte ske en prisstigning på produkter fra det boykottede land, men der vil altid findes nogle, der er villige til at handle med varerne på det sorte marked, og derfor er en boykot ofte ikke så effektiv, som det er ønsket, at den skal være.

Boykots i nutiden

Da Kina skulle være vært ved OL, blev det diskuteret, om landet skulle boykottes økonomisk. Boykotten blev aldrig til noget, men man kan nemt forestille sig, at mange danskere ikke er parate til at undvære det legetøj, krudt og billige produkter, som vi får fra Kina – og derfor ville en boykot være upopulær blandt folket.

En økonomisk boykot kan også foregå på et nationalt plan. Her vil en række forbrugere undlade at købe produkter ved en bestemt producent. I 2012 mente Enhedslisten for eksempel, at en boykot af Restaurant Vejlegården ville være på sin plads. Boykotten blev imidlertid aldrig til noget.

I 2013 opfordrede en række muslimske piger til en boykot af Dansk Supermarked. Protesten startede fordi, de kvindelige muslimske medarbejdere ikke måtte bære tørklæder i Dansk Supermarkeds butikker. Budskabet om boykotten blev udbredt på Facebook, og Dansk Supermarked valgte at lytte til pigernes protester. Forbuddet mod tørklæder blev fjernet.