Hvad er inkasso?

I de sidste mange år har vi kunne følge danskere i økonomiske problemer i tv-kanalen TV3’s program Luksusfælden. Her får vi et indblik i, hvad det vil sige, at stå i økonomiske problemer, og hvilke midler der skal bruges for at komme op af hullet igen.

I denne programserie bliver der kastet rundt med finansielle begreber og det er ikke altid, de bliver forklaret. Et af de begreber vi hører tit er begrebet ’inkasso’.
Vi ved alle, at det er noget skidt at blive sendt til inkasso men ikke mange ved egentlig hvad det vil sige. Derfor vil jeg forsøge at forklare det nedenfor.

Hvis du skylder penge til en virksomhed, kan din sag blive sendt til et inkassofirma.
Det kan eksempelvis være hvis du ikke har betalt din telefonregning over en længere periode. Der er dog nogle forholdsregler som virksomheden skal tage inden de kan sende din sag til inkasso.

For det første skal virksomheden varsle dig om, at du ikke har betalt dine regninger. Som minimum skal de sende dig tre rykkere, hvori de fortæller dig, at du ikke har betalt det beløb du skylder.
Derudover må de ikke påkræve et alt for højt rykkergebyr.
Til sidst skal de i den tredje rykker varsle dig om, at såfremt du ikke betaler det beløb du skylder, vil din sag blive overført til en inkassovirksomhed. Når du ikke at betale det beløb du skylder inden den oplyste dato, vil du ryge i inkasso og du vil blive registreret som dårlig betaler i RKI.

Du kan altid komme ud af systemet ved at betale det du skylder. Betaler du ikke, kan du i værste tilfælde ende med at blive retsforfulgt og fogedretten kan opkræve værdigenstande som pant for det beløb du skylder.
Det er ikke en sjov proces og derfor ikke noget man bør ønske sig.