Hvad er børnefamilieydelse?

Her på kreditguide.dk har vi gang i vores egen lille begrebsguide, hvor vi ofte lægger nye indlæg ud, hvori vi forklarer og udpensler forskellige finansielle begreber. I dag tager jeg fat på et nyt, nemlig børnefamilieydelse. Jeg har planlagt det således, at jeg først vil forsøge at give en beskrivelse af, hvad begrebet betyder, hvorefter jeg vil komme med et par praktiske eksempler på begrebet i virkeligheden. Læs med og bliv klogere!

Børnefamilieydelse – hvad er det?

Børnefamilieydelse er faktisk et lidt forældet ord for det begreb, som vi her kigger på. I dag kaldes ydelsen nemlig ”børne- og ungeydelse” i formelt sprog. I daglig tale har jeg også hørt mange mennesker kalde det for ”børnecheck”. Men navnet er mindre relevant end betydningen af ordet.

Børnefamilieydelse er en statslig ydelse, som gives til forældre med børn under 18 år. Ydelsen gives af den simple årsag, at der er nogle ekstra udgifter forbundet med det, at være børnefamilier, hvorfor disse støttes.

Ydelsen gives hvert kvartal, dvs. hver tredje måned og afhænger ikke af forældrenes indkomst – med andre ord er det altså ligegyldigt, hvor meget forældrene tjener, da ydelsen er den samme i alle tilfælde. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt for at kunne få til børnefamilieydelse. 

Den første betingelse er, at barnet skal bo i Danmark. Ligeledes skal forældrene er fuldt skattepligtige, hvilket man blot er ved at være bosiddende i Danmark. Såfremt to forældre er skilt, behøver kun den ene forælder være skattepligtig. En anden betingelse er, at barnet skal bo hjemme, da meningen med de ekstra udgifter ellers går tabt.

Eksempler – hvor meget får man så i ydelse?

Ydelsen bliver reguleret i forhold til barnets alder. Folketinget har i sin tid besluttet, at børnefamilierne i de år, hvor barnet er mindst, også skal have mest i børnefamilieydelse, hvilket må begrundes med, at det er i disse år at de største udgifter, der er forbundet med barnet, finder sted. Det kan naturligvis være hårdt for nogle familier med et barn, der måske må tage lån for at kunne klare det.

I alt er omkring 650.000 danske børnefamilier omfattet af børnefamilieydelsen. Det betyder med andre ord, at over en halv million familier får børnecheck hvert kvartal. Det er dog ikke ensbetydende med, at det også er 650.000 børn, som der betales ydelse for. Ikke alle familier har jo kun ét barn, og får dermed ydelse for flere børn ad gangen.