Hvad er bruttonationalindkomst?

Dagens begreb i vores lille begrebsguide her på siden er, som du også kan læse i overskriften, bruttonationalindkomst. Det lange begreb lyder umiddelbart som noget, der kun kan tydes af økonomer. Men jeg har sat mig for, at forklare, hvad begrebet går ud på i et normalt sprog. Efter dette indlæg burde det altså være nogenlunde klart for enhver læser, hvad begrebet betyder og dækker over, da jeg vil bestræbe mig på, at give en deltaljeret forklaring, samtidig med, at jeg også kommer med forskellige eksempler på begrebets anvendelse.

Begrebets betydning

Bruttonationalindkomst forkortes også som ”BNI”, og er som du nok allerede har opfattet, en økonomisk term eller begreb, som man også kalder det. Begrebet angiver helt konkret den totale indkomst per år for et givent linds befolkning. Det er så at sige alle lønninger, der lægges sammen, og summen af alle disse lønninger er således det, som man kalder bruttonationalindkomsten. Begrebet fungerer dermed som en slags målestok for en nations samlede indkomster.

”BNI” lægger sig meget tæt op ad ”BNP”, som er en forkortelse for ”bruttonationalprodukt”, idet at BNI hænger uløseligt sammen med BNP, da der korrigeres i BNP for lønningerne i landet, samt importskatter og produktionsskatter, som kommer fra udlandet. Forskellen på BNI og BNP er derfor ikke særlig stor i Danmark, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at den ikke kan være dette i andre lande, hvor andre forhold gør sig gældende. Her kan BNI svinge langt mere fra BNP, end vi ser her i landet.

Eksempler på begrebets anvendelse

Som jeg allerede redegjorde for i ovenstående afsnit, så bruges begrebet som en målenhed for, hvor meget man hvert år har i indkomst i et land. Den tætte forbindelse med BNP gør også, at indkomsts-niveauet ligeledes anvendes som en indikation på, hvor rigt et lands er – og ikke mindst hvor rige dets borgere er. Samlet set er det altså vitterligt ikke et så indviklet begreb, som man umiddelbart skulle tro, når man hurtigt kaster et blik over begrebets navn og længde.

Denne ”rigdomsbedømmelse” angiver dog ikke, hvor meget udestående, som borgerne har i banker i form af lån, aktier og andre værdier, men er udelukkende et udtryk for, hvor meget i indkomst, som borgere har haft i et land samlet set på et helt år. Begrebet har dermed på trods af, at kunne forklare meget om rigdom, alligevel visse begrænsninger, da det som sagt ikke medregner lån og aktieindestående i banker med.