Hvad er Cashflow?

På denne blog fortsætter begrebsguiden. Der er stadig masser af finansielle og handelsmæssige begreber der skal afdækkes. Denne gang er vi nået til et af de lidt mere interne punkter i virksomhedsregnskabet, men ikke desto mindre et begreb som alligevel høres omtalt i ny og næ. Som overskriften så pænt afslører, så er der tale om begrebet Cashflow.

Som sagt er der tale om et mere eller mindre internt begreb som virksomhederne i høj grad selv benytter i forbindelse med deres regnskab og analyserne af dette.

Virksomhedens Cashflow omtales også ofte med et andet begreb – nemlig virksomhedens pengestrøm. Det handler altså i bund og grund om, hvilke penge der kommer ud af kassen, og ikke mindst, hvilke og hvor mange penge der kommer ind i kassen igen.

Det er sådan mere eller mindre den korte version. Men dette i sig selv siger ikke just så meget. I hvert fald ikke, hvis ikke man har et eller andet kendskab til begrebet i forvejen. Det er derfor mere hensigtsmæssigt og væsentligt at se lidt nærmere på, hvad man egentlig bruger Cash Flow til, og hvorfor dette overhovedet er vigtigt.

Først og fremmest kan man analysere på virksomhedens samlede situation ud fra nogle af de informationer Cash flowet kan give. Men kan eksempelvis blive klogere på virksomhedens fremtidige likvide situation ved at se på Cash Flow.

Det kan meget vel være, at man tjener penge på en investering, men pengene skal også komme rigtigt ind i forhold til de penge der ryger ud igen. Ellers kan man næppe betale sine kreditorer på den lange bane. Det handler altså blandt andet om at have en sund og naturlig balance mellem de penge man får ind og de penge man sender ud af virksomheden.

Det er naturligvis aldrig en god ting at sende alt for mange penge ud, men hvis disse kommer ind igen – plus mere, så er det jo alligevel ganske fornuftigt. Det handler som sagt bare om at pengestrømmene skal være rigtigt skruet sammen i forhold til hinanden.

Ved at se på Cash Flow kan man hurtigt få et overblik over om en bestemt investering eller en bestemt del af virksomheden rent faktisk også skaber værdi for virksomheden, både på lang sigt og på kort sigt.