Hvad er ekspansiv finanspolitik?

Når der er økonomisk krise, så er det altid relevant også at snakke om finanspolitik. Det er nemlig ofte det instrument der bliver brugt til at håndtere kriser, og påvirke økonomien. Den mest anvendte form for finanspolitik er den ekspansive finanspolitik, hvorfor dette begreb også er yderst relevant at få forklaret. Der er muligvis en hel del mennesker der har hørt om ekspansiv finanspolitik uden faktisk at vide det. Det er nemlig yderst sjældent, at begrebet anvendes i fjernsynsmedier, men alligevel beskrives handlingerne faktisk, bare uden at nævne begrebet.

Ekspansiv finanspolitik er nemlig når man enten mindsker statens indtægter eller, når man øger statens udgifter.

En sænkelse af indtægterne vil typisk ske i form af en lettelse af skatten på arbejde. Dette er nemlig en af statens primære indtægter og en sænkelse af denne tjener lige nøjagtigt formålet med den ekspansive finanspolitik. Derfor er dette et ganske yndet middel at bruge. Selve formålet vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.

En stigning i statens udgifter vil ofte ske gennem det som medierne kalder offentlige investeringer. Det vil sige at staten vælger at bruge nogle penge på forskellige projekter. Eksempelvis renovering af offentlige bygninger, opførelse af nye bygninger eller veje, eksempelvis broer. Dette tjener nøjagtigt samme formål og er derfor også et ganske yndet middel at bruge.

Når nu der allerede er talt om formålet med ekspansiv finanspolitik, så er det vel nok ganske relevant lige at forklare dette også. Selve formålet er nemlig at sætte gang i økonomien. Det giver lidt sig selv, da det allerede er nævnt, at ekspansiv finanspolitik ofte bruges i forbindelse med økonomiske kriser. Det der kendetegner en økonomisk krise er nemlig, at væksten ofte er meget lav eller faktisk ikke eksisterende. Det betyder også at arbejdsløsheden stiger og at statens indtægter i forvejen er lave, men for at få gang i dette kan man jo vælge en af ovenstående muligheder, eller dem begge i kombination.

En skattelettelse tjener det formål at det bliver mere attraktivt at arbejde. Folk får flere penge mellem hænderne og bruger derfor flere penge. Efterspørgslen stiger, det betyder at der skal bruges flere folk i arbejde for at imødekomme efterspørgslen.

En offentlig investering virker lidt på samme måde, men i en anden rækkefølge, her tilgodeser man gerne dem der lige nu er uden arbejde og forsøger at skabe jobs til dem, så de kan få flere penge og dermed bidrage til at øge den samlede efterspørgsel og dermed væksten i samfundet, så der igen kommer gang i økonomien.

Langsigtede konsekvenser

Det ovenstående beskriver formål og konsekvens på relativt kort sigt, men som med alt andet findes der også en langsigtet konsekvens, der kan indtræffe og desværre ofte indtræffer. En ekspansiv finanspolitik med dertil øget efterspørgsel kan nemlig føre til en meget kraftig inflation, det vil sige en generel stigning i faste priser. Det betyder at vores konkurrenceevne overfor udlandet forværres og danske varer bliver mindre efterspurgte i udlandet. Vi er meget afhængige af udlandet og betalingsbalancen forværres og det kan risikere at koste jobs. Dette skaber nervøsitet omkring økonomien så folk bruger færre penge, hvilket igen er negativt i forhold til efterspørgsel og vækst og dermed også negativt i forhold til fremtidige jobs.

Det at man risikerer en overophedning af økonomien betyder også, at man dermed risikerer at skabe en ny finanskrise på lang sigt, da overophedning i realiteten var årsagen til den oprindelige krise. Disse mekanismer kaldes med et fagudtryk inflationær crowding out. Og er egentlig blot et udtryk for de negative langsigtede konsekvenser ved en ekspansiv finanspolitik.

Alligevel er det stadig et meget benyttet middel. Måske kan det forklares ud fra et politisk synspunkt fordi politikerne gerne vil gøre noget her og nu og ofte ikke tænker længere frem end næste valg, og derfor skal det gerne ligne at man gør noget godt nu og her. Men man risikerer som sagt at skade økonomien. Også fordi man ofte slet ikke har råd til investeringer eksempelvis, fordi staten ikke har mange penge og derfor skal låne så man vil også øge gælden og måske vil renten også stige.

Det er desværre langt de færreste vælgere, der rent faktisk ved dette og derfor kan politikerne gøre lidt som de vil under påskud af at det er meget godt her og nu.

Ekspansiv finanspolitik virker ganske godt og efter hensigten på kort sigt, men man risikere at gøre det hele meget værre, når man ser lidt længere frem. Dog kan det vær svært, så at finde ud af hvad man skal gøre, og alle politikere vil gerne gøre et eller andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *