Hvad er en boykot?

Tit og ofte hører man ordet boykot i nyhederne eller generelt bare i daglig tale, men hvad er en boykot og hvilke konsekvenser kan det have for økonomien enten for en virksomhed eller en hel nation? Der er ikke mange der er klar over, hvad en boykot egentlig kan betyde for en virksomhed, og mange ville blive overrasket over hvilke vidtrækkende konsekvenser en boykot rent faktisk kan have.

For at forklare konsekvenserne ved en boykot må vi først fastslå, hvad en boykot er. En boykot er et fravalg af handel med en bestemt virksomhed, en bestemt nation eller en bestemt person. Når du boykotter en virksomhed eksempelvis, nægter du at gøre handel med den pågældende virksomhed. De typiske årsager til, at nogen boykotter en virksomhed er, hvis de mener, at virksomheden har opført sig umoralsk eller uhensigtsmæssigt. Sådan ser man det i mange tilfælde, men der kan også være tilfælde hvor virksomhedens ophavsland har opført sig umoralsk i øjnene på et andet land, og derfor vælger det pågældende land at boykotte virksomheden. Det så vi eksempelvis under Muhammed-krisen hvor mellemøstlige lande valgte at boykotte den danske mejerivirksomhed Arla. I dette tilfælde var de mellemøstlige lande utilfredse med den danske regerings håndtering af Muhammed-krisen og derfor valgte de at boykotte danske virksomheder, herunder Arla som gjorde store forretninger i Mellemøsten.

Denne boykot havde store konsekvenser for Arla og virksomheden led store økonomiske tab. Derfor er en boykot ofte den sidste udvej, for hvis du vælger at boykotte en virksomhed eller et land for en periode, risikerer du at skade forholdet for evigt og det er der ingen virksomheder, der ønsker. Heldigvis har Arla og Mellemøsten bygget deres forhold op igen, men det bliver nok aldrig som før. Arla har naturligvis forbehold over for hvad der kan ske i en lignende situation og folk fra Mellemøsten føler i større eller mindre grad, at deres tillid til Arla er blevet brudt.

I en mindre skala kan en boykot også foregå i det daglige liv. Mange dyreværnsorganisationer opfordrer forbrugere til at boykotte køb af buræg. Ifølge dyreværnsorganisationerne lider hønsene der ligger buræg og derfor bør man købe frilandsæg. Det er ikke til at sige hvor succesfuld opfordringen til en boykot af buræg har været, men dyreværnsorganisationerne forsøger stadig med det håb, at flere og flere vil boykotte buræg.

Så for at opsummere kan en boykot foregå på både et stort og et lille plan. Men uanset hvor stor eller lille boycutten er, så er konsekvenserne vidtrækkende.