Hvad er en forskudsopgørelse?

Får du aldrig penge tilbage i skat? Eller skal du altid betale penge tilbage? Så er det fordi, du ikke har styr på din forskudsopgørelse. Læs her hvad en forskudsopgørelse er, og hvordan du får styr på din.

Du skal egentligt opdaterer din forskudsopgørelse hvert år. Men har du endnu ikke fået det gjort, så er det heldigvis aldrig for sent. Sene rettelser er nemlig bedre end ingen rettelser, når det kommer til forskudsopgørelsen.

Man betaler skat hvert år. Men skatteprocenten og det månedlige fradrag ændrer sig, hvis du foretager nogle ændringer i dit liv.

Har du eller skal du i år gennemgå en af følgende ændringer, så skal du huske at rette din forskudsopgørelse til:

– Du mister dit job

– Du får et nyt job

– Du får en lønforhøjelse

– Du skal begynde på uddannelse

– Du er færdig med din uddannelse

– Du bliver pensionist

– Du har købt eller solgt fast ejendom

Får man ikke opdateret sin forskudsopgørelse kan man enten få for lidt udbetalt i løbet af året eller man ender med at få et skattesmæk, når året er slut.

Den vigtigste post på ens forskudsopgørelse er derfor indkomsten. Den skal rettes til, så den passer overens med virkeligheden. Ellers risikerer du, at betale for lidt i skat.

Du kan læse mere om forskudsopgørelsen og laver ændringer i den på skat.dk

Fremadrettet skal du gøre det til en vane at tjekke tallene på den forskudsopgørelse. Skat udsender næste års forskudsopgørelse hvert år i november. Det vil derfor være en god ide, hvis du får kigget på den i enten november eller december hvert år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *