Hvad er en højrentekonto?

Hvad er en højrentekonto?

En højrentekonto er for dig, som har en større sum penge, som du ikke skal bruge her og nu. For har du mulighed for at lade banken ’låne’ dine penge over en længere periode, så vil banken belønne dig ved at give dig en særdeles god rente. Denne rente kaldes en indlånsrente. Indlånsrenten er yderst favorabel på højrentekontoer.

Hvad er kravene til en højrentekonto?

For at oprette en højrentekonto, så skal du have et større beløb til rådighed. Det er forskelligt fra bank til bank, hvor mange penge, du skal have til rådighed for at kunne oprette en højrentekonto. Et godt udgangspunkt er, at du i hvert fald skal have 25.000 kr.

Kan man hæve penge fra sin højrentekonto?

Som udgangspunkt kan du ikke. Ikke lige med det samme i hvert fald. Udgangspunktet for en højrentekonto er, at du afstår muligheden for at røre pengene i en periode. Hvor lang perioden skal være aftaler du med banken. Men længden af perioden, som du giver afkald på dine penge, er altafgørende for, hvor god en rente du kan opnå.

Hvad er renten på en højrentekonto?

Renten på en højrentekonto er forskellig fra bank til bank. Den kommer også an på, hvor mange penge du har mulighed for at sætte på kontoen, og hvor længe du vil give afkald på din mulighed for at rode med dem.

Det er god ide at aftale møder med flere forskellige banker, når du vil oprette en højrentekonto. Det er nemlig ikke sikkert, at den bank, som du har i dag, er den bank, som vil give dig den bedste rente. Finder du et bedre tilbud i en anden bank, så kan du med fordel skifte bank.

Kan man forhandle med renten på en højrentekonto?

Ja. Man kan godt forhandle sig til en bedre pris på en højrentekonto. Hvor meget, man kan forhandle, kommer an på, hvor mange penge man vil sætte på sin højrentekonto, og hvor meget is man har i maven. Men et godt udgangspunkt for renteforhandlingen er, at du ved, at det kan lade sig gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *