Hvad er en kassekredit? Din vej til et lovligt overtræk.

Mange danskere lever med røde tal på kontoen og en vred bankrådgiver i telefonen sidst på måneden. Men det behøver ikke at være sådan. Løsningen er en kassekredit. Læs her, hvordan en kassekredit kan give dig et tiltrængt økonomisk frirum.

Når du har en konto i banken, vil du sommetider komme til at trække den over. Det vil typisk være sidst på måneden, hvor pengene er blevet for små, og udgifterne stadig kommer springende. Dette resulterer for de fleste i en opringning fra en vred bankrådgiver, der ikke har nogen forståelse for, at man igen har overtræk på sin konto.

Men man kan lave en aftale med banken om, at man må have lovligt overtræk på sin konto. Dette lovlige overtræk kaldes med et smart bankord for en kassekredit. Det eneste krav er for det meste, at du har en fast indtægt knyttet til denne konto. Det kan være alt fra din løn til din overførelsesindkomst (SU, pension, dagpenge mv.).

En kassekredit varierer alt efter dit behov. Men det kan være en god ide for langt de fleste at have en kassekredit på 10.000 kr. På den måde ender man ikke på røven, hvis man får en uforudset udgift.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man stadig betaler renter, når man laver overtræk. Får man bruger jo reelt penge, som man ikke har. Men det er nemt at nedbringe sine omkostninger ved kassekreditten, idet den hurtigt fyldes op igen, når man modtager sin løn eller overførelsesindkomst. Samtidig er renten ofte relativt lav. På den måde er en kassekredit din nemme og billige vej til at få økonomisk frirum.

Udover at give sig selv frirum kan man med en større kassekredit give sig selv lov til at bruge lidt ekstra i en periode med lavvande på kontoen. Der er nemlig ikke noget krav om, at du skal tilbagebetale dit lovlige overtræk lige med det samme. Du kan derfor have din konto i minus i lange perioder af gangen, uden at du behøver bekymre dig om det.

Man opretter en kassekredit eller et ’lovligt overtræk’ i samarbejde med sin bankrådgiver.

Afviser banken, at man kan få en kassekredit, kan man i stedet låne penge udenom banken.