Hvad er fastkurspolitik?

Fastkurspolitikken har også betydning for rentenSå er vi atter vendt tilbage til den gode gamle begrebsguide, hvor der rent faktisk er tale om at et begreb bliver forklaret så de fleste kan forstå det og få lidt mere indsigt i den økonomiske verden. Denne gang er der tale om et økonomisk begreb, der befinder sig indenfor økonomisk politik på et lidt større og mere abstrakt internationalt plan.

Der er tale om begrebet fastkurspolitik, der første gang fandt vej til de danske medier, da daværende statsminister Poul Schlüter introducerede begrebet i 1982. Det er langt hen ad vejen et begreb der knytter sig til EU, eller EF som det hed dengang begrebet egentlig blev indført. I alt sin enkelthed betyder det sådan set bare at man vælger en knytte sin egen valuta til en anden valuta således at kurs differencen mellem de to møntenheder altid vil være nogenlunde den samme. Set med danske briller betyder dette, at vi lige for tiden har dette spænd i forhold til den fælles Europæiske mønt – Euroen. Derfor vil den skarpe observatør også have opdaget, at Euroen sjældent har en kurs der er højere end 7,5 i forhold til den danske krone, og sjældent lavere end 7,40.

Dette skyldes netop at man allerede i 1982 valgte at føre en fastkurspolitik. Den nuværende danske fastkurspolitik er overfor Euroen, hvorfor det kan undre at man allerede indførte den i 1982, hvor Euroen end ikke var indført. Dette skyldes naturligvis, at fastkurspolitikken på daværende tidspunkt var i forhold til den tyske D-mark. Senere er denne dog blevet erstattet med Euroen, hvorfor det mås ses som naturligt at Danmark fastholdt fastkurspolitikken i forhold til Euroen.

I det hele taget er det nok ikke så svært at forklare, hvad fastkurspolitik er. Det er i virkeligheden det modsatte af flydende valutakurser, hvor kursen kan have naturlige udsving og samtidig justeres efter politisk overbevisning. Med en fastkurspolitik vil to eller flere valutaer altid have nogenlunde den samme værdi overfor hinanden.

Den historiske baggrund

For at forstå fastkurspolitik til fulde så kan man være nødt til at forstå hvorfor den blev indført i Danmark. Der var tale om en disposition foretaget af Schlüter som reaktion på den valuta og pengepolitik der blev ført under Anker Jørgensen op gennem 1970erne i Danmark.

Her havde man i meget høj grad ført en aktiv valutapolitik og som modsvar på den økonomiske krise i 1970erne havde man forsøgt at devaluere den danske krone, så den blev mindre værd i forhold til andre valutaer så man således ville være mere attraktiv overfor udenlandsk handel. Dette skulle være mere til at skubbe gang i dansk økonomi igen.

I udgangspunktet er tanken faktisk ganske okay, og det kan bestemt virke på kort sigt. Det giver da helt sikkert den ønskede effekt mht. udenlandshandel og dermed en øget vækst. Men det er ikke just et sundhedstegn, for en økonomi, når man devaluere valutaen. Valutaens værdi vil i øvrigt være unaturligt lav selv efter væksten er begyndt at komme og her vil man så mærke de negative konsekvenser. Inflationen vil stige uforholdsmæssigt og det vil langsomt begynde at kunne ses på økonomien. Både betalingsbalance og vækst. Det vil resultere i øget arbejdsløshed og økonomien vil igen vende. Dette endda i en situation, hvor valutaen stadig er svag, så man end ikke kan bruge samme nummer igen.

For at være ekstra pædagogisk kan man sige, at det fungerer lidt ligesom hvis man tisser i bukserne når man fryser. Man får da helt sikkert varmen lige i momentet, men efter et stykke tid er det nok ikke så rart længere.

Netop for at sikre mod andre tilfælde af valutapolitik og gældsætning valgte Schlüter at indføre fastkurspolitikken, som et instrument der skulle gardere mod disse tilfælde.

Dermed betyder det også at Danmark ikke længere kan føre en selvstændig valutapolitik. I hvert fald ikke, hvor man kan foretage mærkbare ændringer. Det samme gør sig i øvrigt gældende, for pengepolitik, hvor man ej heller kan føre denne politik aktivt. Det skyldes som sådan, at når man fører pengepolitik så påvirker man renten og dermed pengemængden. Det betyder at valutaens kurs også bliver påvirket i andre lande, da renten generelt er med til at definere, hvor attraktiv en valuta er for andre lande i forhold til investering. Dermed bliver renten også låst fast som et naturligt led i fastkurspolitikken.

Det fastkurssamarbejde Danmark deltager i for tiden kaldes desuden ERM2 samarbejdet.