Hvad er låneomkostninger?

Nogle mennesker risikerer at sætte sig i en gæld, som de har svært ved at betale, når de låner penge. Dette skyldes, at det for et almindeligt menneske, som ikke har en videregående uddannelse i økonomi, kan være svært at gennemskue, hvad låneomkostningerne for et lån egentligt er. Derfor er det vigtigt, at du som forbruger ved, hvad låneomkostningerne er, når du vælger at optage et lån.

Heldigvis kan du med tallet ÅOP nemt sammenligne de forskellige lån, og derved kan du styre udenom de dyreste af slagsen.

Det er ikke nok at tage højde for renterne

Mange tror fejlagtigt, at de kun skal betale renter, når de optager et lån. Disse mennesker får sig en ubehagelig overraskelse, når deres lån skal tilbagebetales. Tilbagebetaling af lån drejer sig nemlig om meget andet end bare renterne.

Derfor er det ikke nok, at du finder det lån, som har den laveste rente, når du låner penge. Du skal også kigge på de øvrige låneomkostninger.

Gebyrer, stiftelsesomkostninger, afgifter osv.

Når du låner penge, så er der en række gebyrer, stiftelsesomkostninger og afgifter. Det er disse omkostninger, som mange glemmer at tage højde for, når de optager et lån.

Det kan være svært at komme med et bud på, hvor meget det er rimeligt, at man skal betale i omkostninger udover renten. For det er desværre forskelligt fra lån til lån, hvilke slags gebyrer, stiftelsesomkostninger, afgifter og andre låneomkostninger, som firmaet tilføjer deres lån og i hvor høj grad.

Sammenlign prisen for lån med ÅOP

Derfor har man opfundet tallet ÅOP: ÅOP kan sammenlignes med kiloprisen for en varer. Med ÅOP’en kan du altså nemt og enkelt sammenligne prisen for de forskellige lån.

I ÅOP er der nemlig sammenfattet alle låneomkostninger ved lånet. ÅOP er lånets omkostninger i procent pr. år.

Derfor kan du med ÅOP uden problemer sammenligne lån, som er opbygget helt forskelligt. Fx kan det ene lån være billigt i renter, men dyrt i stiftelsesomkostning, mens det andet lån er dyrt i renter men billigt i gebyrer. Det tager ÅOP højde for.

Når du kender ÅOP for et lån, så behøver du altså ikke at bekymre dig om skjulte låneomkostninger. Dem kender du nemlig allerede. Når du skal finde et lån, så finder du bare det lån med den laveste ÅOP. På den måde sikrer du dig et billigt lån.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *