Økonomisk diskussion – Opsparing og forbrug

Efter en længere periode med begrebsguide er det nu blevet tid til at bevæge sig lidt videre. Det er stadig noget man kan lære noget af, og formålet med skriftet er som end også at oplyse den helt almindelige forbrugers viden om økonomi og økonomisk teori. Derudover kan jeg da allerede nu love, at jeg vil vende tilbage til den såkaldte begrebsguide på et senere tidspunkt. Nu så jeg blot en oplagt chance, for at få lov til at diskutere et emne, hvor jeg i allerhøjeste grad vil betragte mig selv om ekspert.

Egentlig er der ikke rigtig tale om en begrebsmæssig diskussion, men snarere en forklaring og diskussion af to ret kendte hverdagsbegreber som har ualmindeligt stor betydning for samfundsøkonomien.

Som overskriften allerede har afsløret for længe siden, så er der tale om opsparing og forbrug i en samfundsøkonomisk kontekst.

Baggrunden for dette valg af emne er sådan set at vi tit hører at vi skal hæve forbruget, så vi kan sætte gang i hjulene. Det er tit i forbindelse med en økonomisk krise at en teori som denne bliver utroligt populær.

Det skyldes med al sandsynlighed, at når man oplever en økonomisk krise, så står det meste helt stille. Forbruget er meget lavt, arbejdsløsheden er høj og væksten er nærmest ikke eksisterende.

Ud fra en helt almindelig økonomisk teori giver det som end også udmærket mening at tænke på den måde, da man eksempelvis ved at sænke renten kan gøre det mere attraktivt at låne penge og dermed også bruge flere penge. Når man bruger flere penge, så investeres der mere, efterspørgslen efter varer stiger og efterspørgslen efter arbejde vil ligeledes også øges og der vil komme flere i arbejde. Landet vil producere mere og dermed vil BNP altså også stige og væksten vil derfor være positiv igen.

Når man anvender et eksempel, hvor man taler om at sænke renten, så det bliver mere attraktivt at låne penge, så kan man ikke undgå også at skulle diskutere opsparing. Opsparing er nemlig en meget mere centraldel af en nationaløkonomi end de fleste mennesker umiddelbart tror.

Problemet er især centralt, hvis der ikke spares op og økonomien i stedet bliver overophedet. En gens økonomisk teori fortæller at det er opsparing der på lang sigt vil gøre et menneske rigere.

Det kommer sig af en teori der fortæller at man ikke selv bliver rigere af at bruge flere penge. Egentlig giver dette også særdeles god mening. Især når man rammer det ind i Robinson Crusoe eksemplet fra Henri Hatzlet.

Eksemplet forklarer egentlig meget simpelt, hvordan Robinson Crusoe ikke blev rigere af at bruge hans begrænsede midler. Tværtimod lagde han hele tiden noget til side, så han i stedet kunne bruge det senere når der var brug for det. På den måde skaffede han sig fiskenet og byggede en båd.

For lav rente skader opsparing

En alt for lav rente skader graden af opsparing i et samfund. Det gør det fordi en lav rente styrker incitamentet til at låne og bruge penge. På den måde ser det ud som om forbrugerne er rigere end de i virkeligheden er og der foretages investeringer på baggrund af den viden. Imidlertid er ikke alle disse investeringer lige kloge og på et tidspunkt vil centralbanken igen hæve renten for at konsolidere økonomien. Det betyder at investeringer vil blive mindre rentable og forskellige spekulationer vil dø hen. Det betyder samtidig at rigtig mange mennesker vil tabe deres lånte penge og låneboblen springer.

Grunden til at dette er meget skidt er, når renten er lav, så ligner det at forbrugerne bliver rigere. De får flere penge, men i virkeligheden bliver deres opsparing ikke større og der vil ikke kunne investeres på lang sigt.

Opsparing er på mange måder kilden til en sund og rask økonomi på lang sigt. Der skal hele tiden lægges penge til side til dårligere tider eller store kommende investeringer. På det tidspunkt vil man sande at renten ikke altid vil være så lav og det er vigtigt at man selv er rustet til det tidspunkt.

Meget af dette kan kommes til livs, hvis banken ikke kontrollere renten, men lader denne være bestemt af markedet. Der er umiddelbart ingen fare for at økonomien løber løbsk eller går i stå. Det er nemlig sådan at bare fordi renten ikke kan påvirkes så vil forbruget stadig være rigeligt til stede, det skyldes at der altid vil findes et grundbehov hos forbrugerne af ting de skal have og tingsom ingen forbrugere kan undvære.

Der skal man egentlig droppe pengepolitikken, og for EU og i stedet sætte renten fri med egne og på reguleringsmidler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *