Pas på de nye lånefiduser!

En ny dille er landet. En virksomhed med navnet TrustBuddy har ramt det danske marked inden for økonomi. Idéen er, at man her kan låne penge til eller fra sine venner. Har du nogle ekstra penge til overs, kan du offentliggøre det på TrustBuddys hjemmeside og så kan folk ansøge dig om at låne pengene. Men mange eksperter advarer mod denne form for lån. For det første kan lånetager risikerer at skulle betale uoverskuelige summer af penge tilbage på grund af høje renter. Men værre er det næsten, at lånegiver ikke på nogen måde er sikret at få sine penge tilbage igen.

TrustBuddy frasiger sig endda alt ansvar for at lånegiver modtager sine udlånte penge igen plus renter. Idéen om at låne sine venner penge har altid været en vanskelig sag, da mange mener, at der ikke skal komme penge mellem venner. Og når det så oveni købet foregår på en måde hvorpå lånegiver ikke er sikret tilbagebetaling og lånetager er sikret skyhøje renter, synes idéen at være endnu værre. I stedet kunne et godt alternativ være at optage et helt almindeligt forbrugslån som man kender det. På den måde ved du præcist hvilken rente du skal betale tilbage med og hvor meget du skylder i alt. Og bedst af alt får du ingen venskaber i klemme ved at låne penge hos en virksomhed.

Der har været mange smarte fiduser som TrustBuddy og der kommer sikkert mange endnu. Men alle nye fiduser er ikke gode og det er vigtigt, at man holder både øjne og ører åbne før man optager et lån af en sådan slags. Jeg vil ligesom eksperterne aldrig anbefale at optage lån på denne måde. I mit perspektiv kan der intet godt komme ud af det og man risikerer at miste mere end man vinder på den lange bane.