Rådighedsbeløbet er en individuel vurdering

Hvis man kommer til møde i banken angående budgetlægning og sådan en almindelig vurdering af, om man kan låne penge til noget som helst, så bliver ens indkomst og udgift sat i nogle skemaer, som så lynhurtigt beregner hvad man har til rådighed til sig selv hver måned, når alle udgifter er betalt ud fra det tal, vurderer de så om det er rimeligt ud fra omstændighederne at leve for det beløb. Hvis du spørger mig, er det en forkert måde at gribe tingene an på. Det er der flere forklaringer på. Det vigtigste at pointere i den sammenhæng, er at i min optik, er rådighedsbeløbet en individuel vurdering, hvor en fagmand kan have nok så mange års erfaringer og en efter sigende bred viden om privatøkonomi, men jeg mener helt afgjort at det favner bredt, i forhold til hvad folk kan og vil leve for til eget forbrug. Det er meget forskelligt, hvor løst pengene sidder på os, når vi er ude nogen steder og nogle har ikke det samme behov for at gøre nye investeringer og bliver sjældent fristet af muligheder. Disse vil uden tvivl, kunne klare sig med et langt lavere rådighedsbeløb. Det behøver man ikke sætte ind i skemaer og diagrammer for at finde ud af.

Social arv

Den sociale arv er også vigtig i denne sammenhæng. Det er for at være helt præcis, hvad det er for familie og øvrig miljø vi kommer fra. Den opvækst vi har bag os, betyder meget i forhold til hvordan vi agerer – også med vores penge. Det betyder også noget, hvor man har haft sin opvækst. Folk på landet, passer f.eks. mere på deres penge end folk i storbyen gør. Derfor, er der altid en række forhold man bør studere nøje og det ville være på sin plads med et lidt mere nuanceret billede af, hvad der kræves som månedligt rådighedsbeløb. Man kan godt på egen hånd lave en vurdering af, hvad der er rimeligt for en selv, at have som tilgængeligt rådighedsbeløb. Ved at kigge på sine transaktioner på kontoen gennem en længere periode, kan man godt lave noget der minder om et gennemsnitligt beløb. Der skal være en buffer, så der er lidt at give af i begge ender, men det er muligt at finde et beløb, der skal kunne dække hvad der er behov for, både i måneder med lidt aktivitet og i måneder med f.eks. mange fødselsdage.