Tag på sommerferie nu – betal senere

Alle ved, at sommeren er en dyr årstid og at vi bruger mange penge netop om sommeren. En af grundene hertil er selvfølgelig sommerferien. I Skandinavien bruger vi rigtig mange penge på vores sommerferie, og vi er mange der tager til udlandet for at få lidt sol og varme. Det virker som om, at vi higer efter at komme ned til varmere himmelstrøg og endnu mere virker det som om, vi synes det er vores ret at komme på ferie. Måske hænger det sammen med, at vi synes, at vi har arbejdet hårdt hele året og derfor fortjener at få en god ferie. Sådan har mange det i hvert fald, og derfor er der også rigtig mange, der køber ferier til udlandet. Desværre er det ikke altid, at de der har lyst til at komme på ferie, har råd til det. Derfor er der også en del, der må blive hjemme og undvære ferien sydpå. Det er selvsagt logisk, at ikke alle har råd til at tage på ferie, men i en verden hvor vi arbejder mere og mere skulle man mene, at en udenlandsferie ville være på sin rette plads for alle. Det er dog ikke tilfældet, men derfor mener jeg ikke, at man ikke skal forsøge at finde pengene til en ferie. I dette indlæg vil jeg fortælle hvordan man kan komme på ferie, selvom man ikke har alle pengene stående på sin bankkonto her og nu.

Jeg kender selv værdien af en god ferie. En enkelt uge kan skræmme al stress og uro væk fra sindet, og det er vigtigt, hvis man vil have en god og afbalanceret hverdag. Derfor mener jeg, at man skal undersøge alle økonomiske muligheder for at komme på ferie. Selvom det kan være dyrt, kan det være en investering i ens mentale helbred. Derfor valgte jeg for et par år siden at kigge andre veje end på bankkontoen, da jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle på ferie.
Jeg havde simpelthen ikke pengene, men jeg var så stresset på grund af mit job på daværende tidspunkt, at jeg vidste, at jeg var nødt til at komme på ferie og få ladet min energi op igen.

Jeg undersøgte derfor mulighederne for at købe en rejse på afbetaling. Der var ikke mange rejseselskaber, der tilbød denne mulighed, men jeg fandt dog en enkelt. Desværre havde de ikke rejser til den destination jeg ønskede. Men muligheden var der, og fandt jeg ikke andre muligheder kunne jeg benytte mig af denne. Personligt synes jeg selv, at rejser på afbetaling er en god løsning. Så slipper du for at skulle betale her og nu, og kan i stedet betale lidt hver måned i et bestemt antal måneder. Det giver dig også muligheden for at komme på ferie her og nu i stedet for, at du skal spare op i flere år for at få råd til ferien.

En anden måde hvorpå du kan komme på ferie uden at skulle have pungen op af lommen her og nu, er ved at tage et lån. Med et lån har du den samme mulighed som ved ferie på afbetaling. Du skal nemlig ikke betale her og nu, men du kan betale af over en længere periode. Forskellen her er, at du får sat de lånte penge ind på din konto og herefter skal overføre dem til dit valgte rejseselskab. Du skal altså vide præcist, hvad din ferie kommer til at koste, så du ikke kommer til at låne et beløb der er for småt. Hvis du låner et beløb, der er for småt, kommer du til at stå i samme situation som du gjorde før, du lånte penge. Derfor skal du både vide, hvor mange penge du kommer til at bruge på selve rejsen, men du skal også vurdere, hvor mange penge du kommer til at bruge på feriestedet. Heri skal du indregne mad, oplevelser, souvenirs osv. Dette kan være lidt svært, men er du usikker, så lån hellere lidt for meget end for lidt.

Hvilken en af ovenstående muligheder du vælger, hvis du vil ud og rejse, men ikke har pengene er i og for sig underordnet. Der kan være økonomiske fordele ved at vælge en rejse på afbetaling i og med, at du kan være heldig, at rejseselskabet ikke kræver renter og gebyrer. Det kan du altid tage med i dine overvejelser. Men som altid er det vigtigt at sætte sig ind i alle forhold inden du låner penge. Så vil du ud og rejse, men har du ikke pengene, så overvej en af de to ovenstående muligheder.Nyd sommerferien uden at tænke på penge

Denne artikel omhandler .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *